Grøftekanten

Sommerens gøremål

P1080490

Er der noget, jeg er god til, så er det at lave lister. Mange lister. Jeg elsker lister. Det gør mange kvinder vidst? Nå, men her på husmandsstedet er der nok at gøre og tage fat på. Både de der ting, der bare skal gøres, de der ting man bare gerne vil gøre og så de ting, der mest af alt handler om at være en fryd for øjet eller medvirker til at livskvaliteten når nye højder.

Som noget nyt har vi ikke lavet en skal-gøres-liste, men en det-vil-vi-gerne-gøre-hvis-vi-kan-nå-det-liste. Pointen er dels, at vi (mest mig) ikke skal have dårlig samvittighed over, at der ikke bliver streget en masse af, dels at vi skal holde fokus og derfor tage udgangspunkt i listen, når vi synes, der er tid og overskud til at gøre noget. Her ser I listen og status pt.:

– Legehus færdigt (status: mangler kun lidt maling udvendigt)

– Gårdsplads ordnes, så jungle looket tæmmes og stenene rent faktisk dominerer (status: gasbrænderen var forbi i går og alt er nu brunt, brændt og sort)

– Gardin i soveværelse

– Opsætte ny postkasse og nyt husnummer

– Lufte buskrydderen

– Jævne rhododendronbed (status: venter til efteråret)

– Opsætte reoler i værkstedet

– Indrette hønsehuset

– Fjerne fundamentet fra det gamle hønsehus

– Rydde op i soveværelse, værksted, gildesal og lade

Bestille ny kiropraktortid (status: er bestilt)

– Bestille tid til Aksel ved frisøren (status: venter til efter frisørens ferie)

Udskifte trailerbund (status: sker netop nu)

Styr på F’s feriepenge (status: er gjort)

 

Det var den praktiske del af listen, så her kommer den sjove:

– Lave is (status: er gjort, men der skal testes endnu flere opskrifter)

– Bade (status: har fundet sted, men vi regner med sommervarmen kommer igen)

– Holde skovtur (status: har vi gjort i haven, men regner også med, der skal ske i skoven)

– Kysse (status: er der masser af løbende, men det kan man jo heller ikke få for meget af)

– Grine (status: gør vi hver dag, men vi vil gerne gøre det endnu mere)

– Lege (status: vi har ikke været igennem alt legetøjet endnu)

– Tage på tur (status: har vi været, men vi vil gerne på nogle flere)

– Kilde (status: igår overmandende Aksel og jeg farmand)

– Kramme (status: er der masser af dagen igennem)

– Slappe af (status: fokuserer vi på og nyder løbende)

 

2 kommentarer

  • Din praktiske liste ligner skræmmende meget den jeg har i hovedet.. (Jeg er holdt op med at skrive listerne ned i et forsøg på ikke at have helt så dårlig samvittighed når det går langsomt med at få tingene klaret).
    Desuden er jeg helt pjattet med din “sjove liste” – måske jeg skulle prøve sådanne en så det hele ikke går op i sure pligter :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Landlivsmor

      Det er sjovt du skriver, at du er stoppet med at skrive tingene ned for at undgå den dårlige samvittighed. Vi har faktisk i et par uger her i foråret også holdt listefri, netop fordi der gik alt for meget (dårlig!) samvittighed i den. Og nu arbejder jeg på at få et mere afslappet forhold til listerne, så de i højere grad bliver huske-/idélister og ikke skal-gøres-lister. Satser på at øvelse gør mester.
      Kan forresten varmt anbefale at have en “sjovliste” på samme stykke papir, så man hele tiden bliver mindet om, hvad der egentlig tæller mest:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøftekanten