Skolevalg - beslutningen er truffet

Sommerferie i sigte

Lige om lidt står den på ferie. Og jeg glæder mig! Kan og så mærke, at min krop og mit sind har brug for en pause fra hverdagen. Brug for kun at fokusere på det vigtigste – familien og tiden sammen med dem. Vi har (næsten) ingen planer i år, og det føles dejligt befriende. Det er længe siden, vi besluttede, at blive hjemme fra ferie – det skrev jeg om her. Og så har vi ellers brugt krudt på ikke at planlægge alt muligt andet. Og det er lykkedes – jubii. Vi har fjorten dage af vores ferie, hvor kalenderen er blank og vi griber dagen, når vi vågner om morgenen.

Jeg kan næsten ikke vente til vi skal nyde, at tiden står stille, mærke de lange morgener og følelsen af uendelig tid. Det bliver så godt – for os alle sammen. Efter vores barsel sidste år, hvor hverdagen for alvor indtraf i november, hvor min mand startede op igen og Johannes var vel startet i vuggestuen, har vi oplevet, at tiden er gået rigtig hurtigt. Ikke på en dårlig måde. Men 1, 2, 3 så var det sommer. Vores hverdag fandt ret hurtigt en rytme igen – jeg havde ellers frygtet det modsatte. Mere om det en anden dag.

Om lidt står der F E R I E på kalenderen – men inden da står der faktisk noget om en fødselsdag. 30 år. At det er “Mor”, der fylder år. Mig. Jeg har et meget afslappet forhold til alder, heldigvis også min egen – og jeg glæder mig til at holde fødselsdag. Ikke fordi jeg skal fejres, men fordi jeg skal se alle dem, jeg elsker og holder af. Dét er da en fantastisk måde at starte sin ferie på!

P1080368 P1080433 P1080995

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skolevalg - beslutningen er truffet