Vores kærlighedshistorie

Tilbage i december kunne vores kærlighedshistorie læses her, men jeg har ikke tidligere fortalt den her på bloggen. Men det sker så nu. Den er skrevet fra hjertet og ikke efterfølgende redigeret.

 

Mit livs kærlighed.

Det lyder som en kliché – jeg er barnepigen, der blev forelsket i barnets far.

Men helt så klichéagtigt er det alligevel ikke. Jeg var nabo til barnet og hans mor – og passede ofte sønnen. En dag spurgte hans far, om jeg ville passe sønnen for ham. Jeg havde kun mødt faren få uformelle gange inden. Husker, jeg syntes, han virkede ganske rar, og sønnen var jo kær, så selvfølgelig ville jeg passe ham.

Sønnen skulle sove hos mig, og morgenen efter kom hans far med morgenmad. Vi hyggede os. Efterfølgende inviterede han mig til at komme på besøg og spise sammen med ham og sønnen. Det var den aften, jeg første gang tænkte, at han da faktisk var meget sød og kunne være interessant at lære bedre at kende. Vi havde aftalt, at han skulle hjælpe mig med en engelsk oversættelse i forbindelse med mit studie. Det var i starten af efteråret.

Derefter gik det ret langsomt. Jeg husker faktisk ikke, om vi havde så meget kontakt i månederne efter. Det har højest været lidt sms’er der er sendt frem og tilbage.

I det tidlige forår tog jeg fra Odense til Århus for at tilbringe et semester med at være i praktik i Den Gamle By. En aften lå jeg og ryddede ud i sms’er og gamle kontakter på mobilen, som jeg ikke længere brugte. Da jeg kom til Flemming, ved jeg ikke, hvad jeg har tænkt. Meget ulig min adfærd sendte jeg ham en sms, hvor jeg spurgte, om der var nogen grund til, jeg gemte hans nummer…

Tror han svarede ret hurtigt, at det synes han – og at vi snart måtte ses.

Da han (endelig) ringede for at invitere mig ud, havde jeg besøg af min mor. Og hende kan jeg intet skjule for. Så selvom jeg var trukket til side, da hans navn stod på displayet af den bimlende mobil, afslørede min tomatfarvede ansigtskulør hurtigt, at der vist var noget dér.

Der gik yderligere et par uger, før det kunne passe sammen og vi fik en aftale i stand. Han inviterede og spurgte galant ind til, hvilken slags mad jeg helst ville have. Italiensk.

Den 4. maj 2008 stod jeg så lige der i hjertet af Odense, i Vintapperstræde, og ventede på ham. Jeg glædede mig til at lære ham bedre at kende, og til at finde ud af, hvor han var i alt det her. Da han kom ilende, husker jeg nogle spæde sommerfugle i maven. Han så virkelig sød ud. Frisk og glad.

Han holdt døren, da vi gik ind på restauranten. Mit hjerte slog et lille ekstra slag og sommerfuglene i min mave foldede vingerne ud. Det var en date, jeg var på.

Det var den mest magiske aften, jeg nogensinde har oplevet. Vi havde det så sjovt og så godt. Stemningen kan ikke beskrives og der findes ikke ord for de følelser, den aften førte med sig. Aldrig har jeg mødt en, der som ham, får mig til at være mig selv i den bedste udgave. Han gør mig hel, lykkelig og giver mig så meget tro på alt det bedste i verden.

Efter en velsmagende middag, gik vi på poolbar (jeg tabte!) inden vi drak nogle virkelig lækre øl på Eydes. Her sad vi side om side og grinede i en uendelighed, indtil de skulle lukke. Så gik vi en lang tur. Vi sagde ikke noget til hinanden den aften, men efterfølgende fandt vi ud af, vi begge havde haft voldsomt ondt i fødderne, fordi vi havde haft nye sko på. Men det gjorde ikke noget, for i maven og resten af kroppen var der en vanvittig følelse af ultimativ velvære.

Gåturen endte hjemme hos mig, hvor vi satte The Corrs på anlægget og sank ned i sofaen. Vi snakkede og grinede, grinede og snakkede. På et tidspunkt havde vi min tyske ordbog fremme og så grinede vi endnu mere.

Det siger vel egentlig alt om, hvordan vores aften var, når vi kunne få grineflip over at læse i en tysk ordbog?!

Fra den dag var vi kærester.

I dag, syv et halvt år efter, er vi her stadig som par. Det samme er den lykkelige følelse af velvære. Nu har vi ringe som symbol, to fælles sønner og et hus – vi er lige dér, hvor vi allerhelst vil være.

Flemming – du er det mest fantastiske menneske, jeg kender. Du er min sjælemage og den allerbedste far for vores drenge. Hver dag gør du mig lykkelig. Jeg er dig dybt taknemmelig.