At nyde øjeblikket

Som regel når jeg har sunget Johannes i søvn, forsvinder jeg hurtigt smånynnende ud af værelset. Fordi der venter en masse praktiske gøremål. Men den anden aften blev jeg siddende og nød øjeblikket. Lige der i mørket, hvor jeg sad, med min dejligste lille sovende guldklump. Hans tunge vejrtrækning virkede næsten mediativ. Og at kunne ane den elskede Bamse, han holdt et fast tag i, var bare indbegrebet af min lille Johannes.

Mens jeg sad der, kunne jeg mærke, hvordan tankerne flokkedes. Dels om øjeblikket, men også om det faktum, at det er de valg, vi som forældre træffer, der er med til at skabe muligheden for øjeblikke som disse. Det er de valg, der betyder allermest. De valg, der skal give os tiden til og med vores børn.

Vi har i de sidste på uger haft (for!) meget om ørerne og vi har følt, at vi har forsømt. Tiden med vores drenge, med hinanden og os allesammen som familie. Men det er slut. Nu. Vi tager styringen tilbage!