At mærke liv

Jeg synes, det mest magiske ved at bære en lille baby i maven, er, når jeg mærker det lille liv. Og denne gang har jeg været så heldig at mærke det dagligt, siden jeg var 21+0 for et par uger siden. Det er fantastisk livsbekræftende både at kunne mærke, men også at kunne fortælle min mand og sønner, at nu hopper den nye lillebror eller lillesøster rundt. Og det sker især, når vi alle fire er sammen og der er liv og glade dage med snakkende og fjolle de storebrødre, der tumler omkring.

På den ene side er der endnu længe til vi skriver 28. juni, men på den anden side føles det somom, det er lige om lidt. Vi glæder os alle så meget til at møde vores nye familiemedlem og er godt igang med forberedelserne. Der er købt lidt nyt tøj og lavet en liste over de praktiske indkøb, der skal gøres i løbet af de kommende måneder. Det er tydeligt, behovet er meget begrænset, når det er tredje skud på stammen (og vi heller ikke denne gang kender kønnet).