Første dag alene med alle tre børn

Tirsdagstanker #2

image

image

Bedsteforældre

Er uundværlige! Mine forældre er en meget stor del af vores hverdag. Vi ser dem flere gange hver uge og spiser fast sammen med dem om tirsdagen. De er en stor hjælp for os, både fordi min far hjælper med håndværksmæssige ting, mens min mor aLeif giver et nap med i forhold til det huslige. Men de er især uundværlige, fordi de giver vores børn et frirum – de giver dem både kærlighed og oplevelser, de rummer dem som de er og ser det unikke i dem hver især. Dét kan virkelig give mit hjerte vokseværk.

Pigemor

I de sidste femethalvt år har jeg defineret mig selv som drengemor. Jeg har kigget langt efter kjoler og tylskørter, når jeg shoppede tøj og jeg har fået den ene gode idé efter den anden til, hvordan det allerhyggeligste vintage-romantiske-pigeværelse kunne laves. Men nu er det pludseligt muligt alt sammen.

Barsel

Lad vær med at lovgive på området i forhold til, hvem der skal bruge hvor meget barsel. Det skal være op til de enkelte familier, hvordan de ønsker at planlægge deres liv og dermed gøre brug af de unikke barselsmuligheder, vi har. Det er så individuelt, hvad der fungerer for hvem, og dem der bedst ved det, er den enkelte familie.

Når det er sagt, ville jeg ønske, at flere gjorde aktivtv brug af de muligheder barselsreglerne herhjemme rummer. At forlænge barslen, udskyde dele af den eller starte delvist på arbejde kan i høj grad være med til at familien kan (gen)finde sine ben at stå på – hvad enten det er første eller fjerde barn. Som jeg skrev her, har vi denne gang valgt at forlænge barslen.

Hjemmegående

Jeg beundrer de familier, der kan prioritere deres økonomi, så det er en mulighed at den ene forælder bliver hjemmegående. Nogle gange tænker jeg også “bare det var mig”. Men det ville ikke fungere for hverken mig eller for os som familie. Dels vil vi ikke undvære, de muligheder vi har nu og dels ville vores økonomiske udgangspunkt blive for sårbart til, at særligt jeg kunne hvile i det.

 

Tirsdagstanker: Hver tirsdag nedfælder jeg lidt om de tanker, jeg aktuelt gør mig i forhold til børn, familieliv og morrollen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første dag alene med alle tre børn