Sidste feriedag

I dag var sidste feriedag i denne omgang. I morgen starter Johannes atter i vuggestue, og Aksel har første skoledag. Men det er faktisk helt okay, at hverdagen begynder igen.

For første gang i næsten seks uger var begge drenge puttet til tiden og klokken halv otte kunne vi komme igang med de praktiske gøremål inden sengetid. Madpakker, røre koldhævet dej, ordne affald, fodre dyrene og lukke af for natten.

Nu sidder jeg i sofaen med en træt datter i armene, mens F pusler rundt. Det er dejligt. En kølig sommerbrise blæser let ind gennem køkkenvinduet, så når den når sofaen, hvor jeg sidder, er der blot en ganske let og frisk luft, der mildt glider forbi. Fra det åbne køkkenvindue høres også en majetærsker, der kører et sted i det fjerne.

Jeg har virkelig skulle vænne mig til tanken om at være mor til et skolebarn. Ikke fordi det bliver så meget anderledes. Han skal gå på den skole, hvor han igennem det sidste år har tilbragt hver tirsdag formiddag. Han skal gå i klasse med dem, han de sidste tre år har gået i børnehave med. Han skal gå på fritidshjemmet, der ligger sammen med børnehaven og vuggestuen. Men alligevel er det jo noget andet. Vi råder ikke længere over hans tid – det er slut med uautoriserede fridage og ferier udenfor “sæsonen”. Han skal møde til en bestemt tid – hver dag, og får først fri tidligt om eftermiddagen. Men han er klar! Og han glæder sig. Især til at skulle regne.

Dagen i dag var den fineste afslutning på en dejlig lang ferie. F var på arbejde og børnene og jeg hyggede i mine forældres have. Helt uden planer – vi var bare.

Hverdag, kom bare! Vi er klar!