Den have vi overtog

Børn i haven #1

Vores ældste søn var 2½ år, da vi overtog vores hus. Nu er han 8½ og hans søskende er 5½ og 3 år gamle. Fra start var det vigtigt for os, at vores børn skulle integreres i det vi gør, når vi er udenfor. Det gælder både det nødvendige arbejde, de hyggelige projekter og alt derimellem. 

Af samme grund var noget af det første, vi gjorde udenfor, at gøre haven mere børnevenlig. Den var helt bar på det punkt, så der var ikke nogle hensyn vi skulle tage. De første investeringer var en sandkasse og et gyngestativ med rutsjebane, som blev placeret på den del af græsplænen, der re næsmest gårdspladsen og huset. Kort efter fulgte et legehus og siden er der blevet bygget en lille Tarzan-bane, ligesom det hele tiden har haft en stort mål (ikke at det bliver brugt synderligt, men det fulgte med huset). Derudover har vi hele tiden haft en eller anden form for bålplads

Det vigtigste i forhold til børn i haven, er for os, at de skal føle sig velkomne udenfor. Netop derfor må de også være overalt og der er tæt på ingen-regler uden for. Eneste regler er, at man ikke må opholde sig i bedene og ikke må spille bold ved drivhuset. Det kan sagtens medføre, at der er blomster, som må lade livet og idéer, der bliver droppet, fordi det ikke er foreneligt med sikkerhed og leg.

Derudover har vores vigtigste “våben” hele tiden været – tålmodighed. Det gælder generelt i forhold til vores inddragelse af børnene i alle de gøremål, vi foretager os. Men lige i forhold til haven har det alligevel en lidt anden betydning, fordi vores engagement er større (end fx vasketøj og madlavning). Vi vil så gerne en masse ting udenfor, og både idéer og drømme står i kø. Det kræver derfor en større portion tålmodighed at forene vores jagt på at nå i “mål” og inddrage børnene samtidig med det helst ikke skal hundrede år.

En sidste idé, som jeg synes har været med til, at styrke sammenhængen mellem vores børn og haverummet har været, at spørge dem direkte om, hvad de godt kunne tænke sig. Og så rent faktisk realisere noget af det. For kort tid siden havde vi haft nogle dage i træk, hvor vores ældste søn ikke rigtig havde lyst til at være med udenfor sammen med os – hverken i forhold til at samarbejde med os, lege med sine søskende eller lege med noget af det, han ellers værdsætter allermest udenfor. Derfor snakkede jeg med ham om, hvad han tænkte, vi kunne gøre for at haven blev sjovere for ham at være i. Og hans ønske var, meget beskedent, at ham og hans søskende fik deres eget hjørne i haven, hvor de måtte grave som de ville. Så det fik de og så gik der tid med det.

 

Mine bedste råd til børn i haven, er:

1: Ingen (eller meget få) regler

2: Tålmodighed – husk det er dit projekt, men sjovest hvis I kan gøre det til jeres

3: Realiser (noget af) det, som børnene foreslår, der skal ske i haven

 

En af de kommende dage vil jeg spørge drengene om lidt forskelligt i forhold til, hvordan de oplever vores have(rum), hvad de drømmer om der skal ske udenfor og hvilke sjove ting, de kender til, som man kan lave uden for (i såvel have som skov, strand og andre steder).

#1: Drengene gynger  //  #2: Afslapningsstund og ærtegufferi på bålpladsen  //  #3: Dagmar nyder solen

#1: Hygge i skyggen  //  #2: Tid til vandleg  //  #3: Kreative børn en varm sommerdag

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den have vi overtog