Et nyt kapitel – for tredje gang

Igår sagde jeg på gensyn til alle mine kollegaer. Det var underligt. Som at lukke en bog midt i det hele. Om lidt over et år slår jeg igen op i bogen, men jeg kender ikke handlingen på alle de mange sider, jeg springer over. Springer over fordi jeg nu er på barsel. Eller ferie faktisk. I tre dage og så på barsel fra på torsdag. Der har været ekstremt hektisk på mit arbejde i den seneste tid og jeg...

En masse nyt venter

Om en uge går jeg på barsel. Om ca. to måneder bliver vores familie et lille menneske rigere. Om tre en halv måned starter Aksel i skole og på Fritten. Om seks måneder rykker Johannes op i børnehaven.   Derudover… …Skal vi på en uges ferie inkl. to dage i Legoland (og jeg ved faktisk ikke, om det er familiens børn eller voksne, der glæder sig mest). …Skal vi have færdiggjort vores ombygning. …Skal Flemming og jeg holde lidt fælles...

Barselspuslespillet

Det er fantastisk med alle de muligheder, vi har for at holde barsel – både længden af barslen, fleksibiliteten og selvbestemmelsen. Selvfølgelig ønsker man altid mere, for det er jo dejligt med ubetinget tid til sine børn. Men jeg synes faktisk, vi skal være rigtig glade og tilfredse med de muligheder, vi allerede har. Vi har netop brugt noget tid på at finde ud af, hvordan vi vil planlægge og fordele vores barsel. Og puslespillet er gået op. Jeg ønskede,...

Tanker om baby, barsel og brødre

Baby til juni. Barsel til april. Brødre – hele tiden. Men alle tre fylder godt i mine tanker. På den gode måde altså. Jeg har altid drømt om at få tre børn og det føles både overvældende og fantastisk, at det går i opfyldelse nu. Det bliver dejligt, at få den lille i armene, at lære den at kende, kysse og kramme den – og se de stolte storebrødre i aktion. Det er fedt at opleve drengenes venten. Aksel har...

At mærke liv

Jeg synes, det mest magiske ved at bære en lille baby i maven, er, når jeg mærker det lille liv. Og denne gang har jeg været så heldig at mærke det dagligt, siden jeg var 21+0 for et par uger siden. Det er fantastisk livsbekræftende både at kunne mærke, men også at kunne fortælle min mand og sønner, at nu hopper den nye lillebror eller lillesøster rundt. Og det sker især, når vi alle fire er sammen og der er...

Nye tider

Vores efterår har været udfordrende med for meget at se til og en tid der fløj afsted. Sådan er det – og nu er vi her. Vi stoppede heldigvis op, mærkede efter og prioriterede. Igen. Det er vist en ganske kendt problematik, at man gaber over for meget fordi der er så mange idéer, ønsker, mål og drømme. Vi har i hvert fald stået i dilemmaet før. Vi fik holdt en god juleferie med beslutningen om, at tingene måtte tage...

Hverdagsliv, madpakker og vasketøj

Er hvad der fylder lige nu. Både dejligt og frustrerende. Dejligt, fordi det er tegn på, at livet leves. Lige her. Lige nu. Frustrerende, fordi jeg oplever, jeg ikke “når” noget. Bloggen stor stille – men mine tanker farer deruda’. Så – der kommer mere, når hverdagsvinden stilner af. Selvfølgelig hænger det sammen med, at vi har spændt buen lidt vel rigeligt. Igen. Det gør vi nogle gange. Ubevidst. Også står vi pludselig der, hvor vi skal hinke, hoppe med...

Alenetid med det ene barn

I eftermiddags kørte Aksel endnu en gang med mine forældre hjem for at sove hos dem. Han elsker det. De elsker det. Vi elsker det. Og ham her på billedet, han nyder, når han har både mors og fars opmærksomhed! Vi prioriterer tid til, at vores børn kan få alenetid. Både med os sammen, men også en-og-en, fordi vi synes, det er vigtigt – fordi: Vi får mulighed for at snakke sammen uden afbrud Vi kan fokusere 100 % på...

At nyde øjeblikket

Som regel når jeg har sunget Johannes i søvn, forsvinder jeg hurtigt smånynnende ud af værelset. Fordi der venter en masse praktiske gøremål. Men den anden aften blev jeg siddende og nød øjeblikket. Lige der i mørket, hvor jeg sad, med min dejligste lille sovende guldklump. Hans tunge vejrtrækning virkede næsten mediativ. Og at kunne ane den elskede Bamse, han holdt et fast tag i, var bare indbegrebet af min lille Johannes. Mens jeg sad der, kunne jeg mærke, hvordan...

For en uge siden

Var vi lige her. I Lalandia. Drengene og jeg ankom sidst på eftermiddagen sammen med mine forældre, senere stødte Flemming til sammen med Mikkel og min bror. Jeg havde været ret spændt på, hvordan det ville gå. Ikke om det ville gå godt. Det vidste jeg, det ville. Mere om drengene nu ville bade, om alles behov kunne tilgodeses og om det ville lykkes at få det hele til at lykkes. Det gjorde det. Altså lykkedes. Vi havde alletiders tur!...
Older posts