Siden i mandags har det atter været hverdag herhjemme. Vi har alle fem skulle ud af døren om morgenen. Og halleluja – det er gået over al forventning. Selvfølgelig har vi været trætte om eftermiddagen og der har været lidt ekstra gnidninger (netop pga. træthed) – især mellem drengene. Men sådan er det nu en gang… Ikke desto mindre er jeg virkelig positiv i forhold til vores hverdagsstart her efter sommerferien. Både i søndags og nu i dag har jeg...

Det er en klassiker i mange børnefamilier, at det hele kokser i tiden mellem man kommer hjem fra job og aftensmaden er klar. Ulvetimen. Der er for lidt tid til (uendelig) mange gøremål. Jeg har aldrig brudt mig om begrebet “ulvetime”. Egentlig mest fordi det er somom problemet gøres større, når det får et navn. En slags egen identitet. Dermed kommer det også til at fylde mere. Og det bliver en undskyldning. Eller risikerer i hvert fald at blive det. For nøgternt...

– Var jeg så nygravid, at jeg endnu ikke selv vidste det – Og derfor anede jeg ikke, hvor fundamentalt det ville være for mig at blive nogens mor – Var jeg (ny)gift på tredje måned – Var jeg studerende – Boede jeg i et lille rækkehus – …i en anden by – …på en anden ø – Troede jeg, at vi skulle bliver på den ø – Havde jeg en masse forventninger til, hvad jeg skulle, fordi det “er...

Minuturet bliver sat. Ti minutter. Det er den tid vi for nyligt har indført som fælles oprydningstid. Både børn og voksne er i sving. Det er nyt, men det lover godt. Begge drengene er med på, hvad det drejer sig om. Nemlig effektiv oprydning i fællesskab, hvormed det bliver hyggeligt – og bagefter har vi så meget bedre tid til alt muligt andet. Igår var Aksel (5) ret hurtigt færdig med sin opgave og satte sig med en bog. Jeg...

I juni sidste år skrev jeg, at vi havde truffet beslutningen om, hvor Aksel skulle gå i skole. Men som bekendt har man et standpunkt, til man får et nyt. Og det gjorde vi… Vi fulgte vores mavefornemmelse og kort efter vi i december skrev ham op til vores første valgte skole, ændrede vi det. I stedet for nabobyens folkeskole, der bl.a. kunne byde på instrumentsamarbejde med kommunens musikskole, valgte vi vores lokale folkeskole. Da vi havde truffet vores oprindelige valg om...

Som nævnt, har vi i fællesskab med Aksel fundet frem til et nyt ugeskema herhjemme. Det viser, hvem der har hvilke pligter, hvornår. Og i mandags startede vi på første uge med det nye skema. Selvom jeg elsker struktur, planlægning, forudsigelighed og ja, skemaer, så er jeg meget bevidst om, at ikke alle har det sådan. Nogle trives lige så dårligt med det, som jeg gør, når der ingen plan er, når næste skridt er ukendt og der ikke er visuel...

I onsdags var sidste (ferie)dag. I går var første dag. Første skoledag. Det betyder, at jeg nu er mor til et skolebarn. Det er både stort, spændende og skønt.  Igår var en af de der dage, der gemmes i hjertet. En af dem hvor man som mor får en lille klump i halsen, hvor sommerfuglene basker rundt i maven og man koncentrerer sig om at være i nuet – om at mærke indtrykkene og suge oplevelsen til sig. Min førstefødte havde første skoledag....

Jeg har opdateret siden om, hvem LandlivsMor er. Men tænker egentlig, at det også kan “tåle”, at få sit eget indlæg. Så det får det hermed.  Hvorfor navnet LandlivsMor? Fordi bloggen handler om en mor, der bor på landet. Nemlig mig – jeg hedder Sidsel, er 31 år, gift med min bedste halvdel og mor til Aksel (2011), Johannes (2014) og Dagmar (2017). Bloggen handler om mit perspektiv på rollen som mor og om vores familieliv – om hvordan vi får et gammelt...

I dag har været min første hele dag alene med alle tre børn. Fra halv otte til kl.15. Ikke en umulig opgave, men en udfordring. I hvert fald når man gerne vil være der 100% for alle hele tiden.  Det gik godt, selvom jeg indimellem blev noget presset på min tilstedeværelse (eller mangel på samme). Heldigvis kan man rigtig meget, når man snart skal i skole og i efteråret fylder seks år, så Aksel har været en rigtig god hjælper...

Vi har denne gang valgt at forlænge vores barsel. Med otte uger. Så i stedet for den slutter midt i maj næste år, snupper vi lige hele juni med. Derefter holder vi sommerferien. Og så – starter Dagmar i pasning. Næsten 14 måneder gammel. Det føles virkelig godt. Priviligeret. At vi har muligheden. At vi kan gøre brug af den. Det betyder, at der kan være en ro omkring Dagmar, selvfølgelig, men også omkring vores familieliv generelt. Det giver så meget...