Hej hverdag – og madpakker!

Siden i mandags har det atter været hverdag herhjemme. Vi har alle fem skulle ud af døren om morgenen. Og halleluja – det er gået over al forventning. Selvfølgelig har vi været trætte om eftermiddagen og der har været lidt ekstra gnidninger (netop pga. træthed) – især mellem drengene. Men sådan er det nu en gang… Ikke desto mindre er jeg virkelig positiv i forhold til vores hverdagsstart her efter sommerferien. Både i søndags og nu i dag har jeg...

Sådan undgår vi ulvetimen

Det er en klassiker i mange børnefamilier, at det hele kokser i tiden mellem man kommer hjem fra job og aftensmaden er klar. Ulvetimen. Der er for lidt tid til (uendelig) mange gøremål. Jeg har aldrig brudt mig om begrebet “ulvetime”. Egentlig mest fordi det er somom problemet gøres større, når det får et navn. En slags egen identitet. Dermed kommer det også til at fylde mere. Og det bliver en undskyldning. Eller risikerer i hvert fald at blive det. For nøgternt...

Gode vaner

Gode vaner er uvurderlige. Særligt når man har (små) børn. Både fordi vaner sikrer tingene bliver gjort, men også fordi den tydelige forventning om at noget bestemt skal ske, gør det nemmere for børnene at forholde sig til det. Med tiden har vi herhjemme fået indarbejdet flere gode vaner. Både hverdagsvaner og “højtids”-vaner. Hverdagsvaner – Rede seng – Rydde op – Skema med opgaver (hente/bringe, madlavning, madpakker, vasketøj etc.) – Madplan – Faste indkøb – Fælles weekendmorgener “Højtids”-vaner – Vinterferie:...

“I har da fundet opskriften på at lave smukke børn”

  Sådan sagde den lokale slagter til mig forleden. Og jeg blev glad. For selvom jeg jo selvfølgelig selv synes det, er det da dejligt, at andre også kan se det. Og ikke mindst at de siger det. Egentlig synes jeg, vi gør det for lidt. Det der med at komplimentere hinanden. Både dem vi kender og (især) dem, vi ikke kender. Det er jo ofte “små” ord, med en stor betydning. Så – jeg vil arbejde med at blive...

For syv år siden

– Var jeg så nygravid, at jeg endnu ikke selv vidste det – Og derfor anede jeg ikke, hvor fundamentalt det ville være for mig at blive nogens mor – Var jeg (ny)gift på tredje måned – Var jeg studerende – Boede jeg i et lille rækkehus – …i en anden by – …på en anden ø – Troede jeg, at vi skulle bliver på den ø – Havde jeg en masse forventninger til, hvad jeg skulle, fordi det “er...

Slappe mere af

…sådan lyder det første af vores tre mål for 2018. Det er efterhånden fire år siden, vi overtog vores hus og siden da, har projekterne stået i kø. Og børneflokken er blevet udvidet med to banditter. Ikke underligt, vi har en oplevelse af, at alt er gået stærkt. Dejligt, men stærkt. I 2018 ønsker vi derfor at blive (endnu) bedre til at slappe af. Til at “lade hvilen falde på”, som min gamle farmor siger. Vi skal være meget mere...

Fælles oprydningstid

Minuturet bliver sat. Ti minutter. Det er den tid vi for nyligt har indført som fælles oprydningstid. Både børn og voksne er i sving. Det er nyt, men det lover godt. Begge drengene er med på, hvad det drejer sig om. Nemlig effektiv oprydning i fællesskab, hvormed det bliver hyggeligt – og bagefter har vi så meget bedre tid til alt muligt andet. Igår var Aksel (5) ret hurtigt færdig med sin opgave og satte sig med en bog. Jeg...

Vores nye ugeplan

Som nævnt, har vi i fællesskab med Aksel fundet frem til et nyt ugeskema herhjemme. Det viser, hvem der har hvilke pligter, hvornår. Og i mandags startede vi på første uge med det nye skema. Selvom jeg elsker struktur, planlægning, forudsigelighed og ja, skemaer, så er jeg meget bevidst om, at ikke alle har det sådan. Nogle trives lige så dårligt med det, som jeg gør, når der ingen plan er, når næste skridt er ukendt og der ikke er visuel...

Fra sidste til første dag

I onsdags var sidste (ferie)dag. I går var første dag. Første skoledag. Det betyder, at jeg nu er mor til et skolebarn. Det er både stort, spændende og skønt.  Igår var en af de der dage, der gemmes i hjertet. En af dem hvor man som mor får en lille klump i halsen, hvor sommerfuglene basker rundt i maven og man koncentrerer sig om at være i nuet – om at mærke indtrykkene og suge oplevelsen til sig. Min førstefødte havde første skoledag....

Hvorfor navnet LandlivsMor?

Jeg har opdateret siden om, hvem LandlivsMor er. Men tænker egentlig, at det også kan “tåle”, at få sit eget indlæg. Så det får det hermed.  Hvorfor navnet LandlivsMor? Fordi bloggen handler om en mor, der bor på landet. Nemlig mig – jeg hedder Sidsel, er 31 år, gift med min bedste halvdel og mor til Aksel (2011), Johannes (2014) og Dagmar (2017). Bloggen handler om mit perspektiv på rollen som mor og om vores familieliv – om hvordan vi får et gammelt...