Weekendfraklip

Rolige eftermiddage

P1060354 P1060364 P1060369 P1060370

 

Jeg nyder virkelig at have barsel med Johannes. Og tid. God tid. Til at være mor. Også for Aksel. Det betyder bl.a. at han har nogle korte dage i børnehavne. Typisk bliver han afleveret ved nitiden og hentet igen ved halv tre-tiden, nogle gange tidligere nu, hvor han ikke længere sover til middag. Det giver os et par gode timer sammen, inden Flemming kommer hjem.

Ofte bruger vi tiden på at slappe af. Aksel er godt brugt efter larm og leg i børnehaven, og jeg vil gerne give ham den stille stund, hvor han får mulighed for at lade mentalt op. Som regel ser vi derfor et eller andet på computeren (vores TV er “gemt væk” på førstesalen). Nogle gange ser vi bare et enkelt afsnit af noget, fx Skæg eller Onkel Reje, andre gange ser vi en hel film – meget ofte en Olsenbanden. Det betyder som regel, at der er ladet op med god energi, til Flemming kommer hjem. Så når jeg går igang med aftensmaden og Flemming ordner diverse praktiske gøremål, har Aksel energi og overskud til at deltage. Det veksler om han er med mig i køkkenet, hjælper sin far, leger med sin lillebror eller bare tuller lidt til-og-fra og slår en sludder af med os på skift. Det fungerer og vi laver ikke om på denne procedure, selvom vi egentlig havde tænkt os det lidt anderledes.

Jeg havde forestillet mig, at de tidlige eftermiddage kunne bruges på at lave kreating, bage og ordne alt muligt. Men jeg har erkendt, at det er energien bare slet ikke til. Aksel har brug for ro og jeg har behov for at være sammen med ham på en positiv måde. Så i stedet for at prøve at realisere en masse idéer og dermed opnå en dreng, der er endnu mere træt, har jeg accepteret, at vi slapper bedst af i sofaen med noget flimmer.

De dage hvor der så bare er ekstra meget af den gode energi, prøver vi at ride på bølgen og ikke lade os fange af, at vi jo “plejer” at sætte os hen. Så gør vi netop noget af det, vi kan – bager, laver kreahygge eller lignende.

Jeg nyder og værdsætter at det er sådan nu, for jeg ved jo, at alting bliver meget anderledes når jeg starter på arbejde igen – og i særdeleshed, når Flemmings barsel så også slutter og vi begge er udearbejdende. Den tid, den udfordring.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendfraklip