Markens guld

Jeg synes, det er dybt fascinerende, den vej der er fra jord til bord med vores fødevarer. Der skal ofte rigtig meget forædling og arbejde til, før maden er klar. Det synes jeg, er vigtigt at vide og derfor gør vi, hvad vi kan for at lære vores børn, hvor maden kommer fra. Det er derfor naturligt for os at snakke med dem om, ud fra de omgivelser, vi bor i. I går eftermiddags brugte vi tid på at snakke om, det, der i år står på markerne omkring vores hus: hvede, vårrug og ærter. Hvad det er, havd det kan blive til og hvordan det kan forarbejdes.

Aksel har allerede nu en god forståelse for, at det er mad, der vokser på markerne og hvad det betyder, når de forskellige landbrugsmaskiner kører der. Det synes jeg, er rigtig rart. Han bliver også opdraget til at nære omsorg for de ting, vi selv dyrker (i år jordbær, kartofler, løg, tomater, agurker og vindruer), for at forstå, vi skal passe godt på naturen og det, den kan give os – hvis vi vil blive ved med, at kunne høste fra den. Vi ønsker ikke at vores børn skal tage noget for givet, heller ikke at der hver dag er mad på bordet – vi vil gerne have, at de værdsætter de “små” ting og finder lykke i hverdagen.