Det der med at være en god mor

Vi stræber så meget efter det. Vi vil det så gerne. Vi vil være nummer ét. Vi vil være perfekte. Moderrollen er helt sikkert én af de titler, alle har en mening om og holdning til. Og os der er mødre, vi vil være de bedste.

Nogle gange synes jeg, der er alt for meget fokus på det i samfundet. Der er alt for mange, der vil bestemme definitionen af en god mor. Vi kan hurtigt blive enige om, hvad der gør en mor dårlig. Men hvad der gør hende god, og til den bedste, er der mange, delte, meninger om.

Jeg stræber også selv efter at være en god mor og den bedste for mine børn. Og det er jeg også! Der er ingen, der som jeg (og deres far, selvfølgelig) kender dem, kan læse deres signaler, ved, hvad der er det rigtige for dem og hvordan deres ønsker og behov bedst opfyldes. Som forældre er vi dem, der giver vores to sønner den bedste tryghed og det er os, der skaber rammerne for deres barndom. Vi giver dem værdier og viden, vi støtter dem og vi hjælper dem til en forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi lærer dem om empati, kærlighed og hvordan man forholder sig kritisk til livet og bedst tager ansvar og griber til handling.

Det, der gør en mor god i min verden, er, at hun gør sit bedste. Sit bedste for at være der for sine børn samtidig med, hun er sig selv. At definere sig selv som mor er én ting, at definere sig selv som individ er noget andet og at definere sig selv karrieremæssigt set er noget tredje. Jeg tror på, at det er ved at koble disse definitioner, man bliver den bedste mor for sine børn.

Vi kan til hudløshed diskutere, hvilke rammer man skal give sine børn, for at være en god mor. Kort dag i institution, grønt græs under fødderne, sund mad, tid til fælles leg, kreativ udfoldelse, køre til sport og andre fritidsaktiviteter og meget mere. Men én ting er, hvad folk synes, tænker, mener og tror. Der er jo også forskerne, der bebuder, at børn tager skader af for meget tid i institution, at børn bliver isolerede, hvis de ikke går til noget i fritiden og at børn bliver stressede, hvis forældrene hele tiden skal realisere sig selv.

Der er så mange meninger, at forholde sig til, at det godt kan blive uoverskueligt. For selvfølgelig ved forskerne en masse, men hvad hvis man ikke har mulighed for at leve op til alt det, de siger, er korrekt, uden at give afkald på en del af sig selv eller måske helt lave om på den man er. For er man en god mor, hvis man skaber de ”rigtige” rammer men laver om på sig selv, så man ikke trives og er glad? Det tror jeg ikke. Hvis man skal yde sit bedste, skal man være tilpas og hvile i sig selv. For at være en god mor, skal man kunne se sig selv i spejlet og lide den man er – både ude fra og inde fra.

For mig handler det i høj grad om velvære. For at jeg kan føle mig tilpas i rollen som mor, er jeg nødt til at mærke, at jeg er i balance. Mine personlige drømme og mål for mig som individ skal ikke forveksles med mine drømme og mål for mit liv som mor. De skal forenes. Når de bliver det, er jeg den bedste mor. Jeg er nødt til at acceptere, at jeg ikke bliver den bedste mor ved at give mine børn alt det, andre folk og forskere siger, man skal. Jeg bliver den bedste mor for mine børn ved at hvile i mig selv og føle mig tilpas i rollen som mor.

 

Jeg synes, at man som mor skal være bedre til at anerkende sig selv for sit moderskab. Det er sgu okay, at give sig selv et klap på skulderen og sige det højt – ”Jeg er en god mor og den bedste mor for mine børn!”.