Tid er noget, vi skaber

IG-anbefalinger og lidt tanker om sociale medier

Generelt har jeg et ambivalent forhold til al det teknologi, vi er omgivet af og alle de sociale medier. Jeg synes, der er for meget tidsrøveri over det og for lidt nærvær. Men det er her, og det bliver her. Så, hver ting til sin tid – og jeg nyder da også de sociale medier, jeg så er på.

Der hvor jeg især henter inspiration, god energi og får lidt ekstra indhold i hverdagen, er Instagram. Jeg tror, det er enkeltheden i det, der i særlig grad tiltaler mig. Et billeder, evt. lidt tekst, måske nogle hashtags og så ud i æteren. Mens jeg var på barsel, tjekkede jeg løbende IG dagen igennem – det er vist en ret klassisk barselsbeskæftigelse. Men nu hvor jeg atter er på job, er det kun nogle eftermiddage jeg får logget ind – ellers er det først om aftenen, oftest inden jeg skal sove. Johannes sover i samme værelse som os, så vi kan ikke have natlamper tændt og ligge og læse. Så det er mobilen, jeg slapper af og aflader med.

Der er en god håndfuld profiler, jeg tjekker dagligt og som jeg gerne vil dele – hvis man ikke kender dem, er de absolut et besøg værd!

anitagohr – Nok en af dem jeg følger, der minder mig om mig selv. Vi er jævnaldrende, har to børn og vil gerne have flere, dyrker familielivet, elsker boligen og har begge giftet os med en mand, der kan sige alt det rigtige på det rigtige tidspunkt.

mormedmegetmere – Fordi hun laver virkelig lækre opskrifter på både mad og søde sager. Samtidig indretter hun sig inspirerende, er kreativ, har nogle skønne børn og så bliver jeg bare i godt humør, når jeg ser hendes billeder.

frausvensson – Nok hende jeg har fulgt aller længst. Hendes feed byder på smuk mad, yndige sønner, kulturindslag og feriebilleder, der kan skabe rejsedrømme hos enhver. Jeg synes, det er spændende at følge, hvordan det er at være en dansk familie med base i Tyskland.

sine_miaya – Fordi det er sjovt at følge en, der er vokset op samme sted som en selv (selvom Sine er et par år yngre end jeg). Hun lever storbylivet i København, hvilket står i skærende kontrast til den måde, vores liv er indrettet på herude på landet.

mrs_paulie_ – Dansk kvinde der nu løber (og lever) i Australien. Jeg synes, det er interessant at følge, hvordan livet leves på den anden side af jorden. Og så har hun tre smukke drenge, som ofte pryder hendes billeder.

smilerynker – Hun tager de smukkeste billeder med så meget liv, ro og skønhed i. Når jeg bladrer gennem hendes feed, kan jeg altid mærke en bestemt ro, der sænker sig i min krop. Derudover er hun dybt inspirerende, når det drejer sig om børn, opdragelse, mad og det at skabe en god barndom.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid er noget, vi skaber