Det er en ommer, mor

Økonomiske prioriteringer som fundament for en langt (og lykkeligt) ægteskab

75 års ægteskab! Det må sgu være den største bedrift. Og så udtaler de, at en overvejende årsag til det langvarige parløb, er økonomisk stabilitet. Jeg tvivler ikke på, de har ret. Er der først rod i økonomien, kommer der hurtigt rod i meget andet også. Herhjemme er vi meget fokuseret på, at vi skal prioritere vores økonomi, så vi skaber det bedste fundament for det liv, vi ønsker os.

Derfor har vi en fast ugentligt økonomidag, hvor vi lige sætter os sammen og giver os selv muligheden for at snakke og gennemse vores netbank. Det er relativt nyt og kun noget vi har gjort de sidste tre-fire måneders tid. Men det fungere så godt for os. Det er ikke noget, vi bruger timer på. Slet ikke. Nogle gange er det ti minutter, andre gange en god halv times tid.

Jeg vil virkelig anbefale alle, at man ofrer tid på sin økonomi – for sin egen skyld. Det er bare så vigtigt, at der er styr på den for, at der kan være ro i krop og sjæl. Vi oplever, at vi får meget bedre mulighed for at tage tingene i opløbet og er på forkant i forhold til, hvilke udgifter der kommer. Og så har det konkret betydet, at vi har fået bedre mulighed for at prioritere vores opsparing. Se dét er da motivation til at fortsætte med at pleje økonomien.

I mine øjne er det at prioritere sin økonomi en absolut grundpille i forhold til at et forhold og ægteskab kan fungere. Netop fordi en stabil økonomi er lig med muligheder. Hvilke muligheder afhænger “bare” af, hvordan man vælger at prioritere. Så – jeg er sikker på, at vi er godt på vej mod mange års ægteskab, hvor vi i fællesskab prioriterer vores økonomi.

P1130669

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er en ommer, mor