Fredag, frokost og fødsler

Gode vaner

Vi er generelt rigtig gode til at dunke os selv oven i hovedet med alt det, vi ikke er gode til eller gør godt nok. Men hvad får vi egentlig ud af det?! I stedet burde vi fokusere på alt det, vi faktisk gør (mere end) godt nok. Godt avler mere godt, tænker jeg.

Jeg hører for tit selv til førstnævnte kategori, men jeg nærer et stort ønske om at ændre på det. For i bund og grund vidner mit liv jo om, at jeg har gjort en hel del rigtigt:

  • Jeg er blevet gift med ham, jeg elsker mest
  • Sammen har vi skabt de to børn, vi synes er verdens vidundere
  • Vi har købt det hus, vi drømte om
  • Hverdagen sætter vi pris på som den er, selvom vi drømmer om at justere den lidt
  • Kærligheden vokser hver dag – både mellem os og for os som familie

Derfor vil jeg sætte lidt fokus de gode vaner, jeg (vi) allerede har. Fælles for dem er, at de er med til at gøre vores dage bedre og give os en oplevelse af velvære og lykke på hver deres måde. Og så genererer de overskud på den mentale konto!

  • Jeg elsker dig siger vi tit til hinanden. Min mand og jeg. Os og vores børn. Storebror til lillebror. Jeg føler mig meget priviligeret over, at det er så naturligt for os at sige og at snakke om følelser i det hele taget. Vi oplever, at det gør mange ting nemmere, fx at snakke om de dårlige følelser med vores børn og at de lærer og anerkender andre mennesker følelser.
  • Økologi som fundament for (en del af) vores kost. Det er fedt at kunne prioritere økologiske varer frem for konventionelle. Det er sundt og det passer på vores jord.
  • Madplan som en del af hverdagens styring. Fordi det er rart at vide, hvad vi skal have og så sparer vi penge på vores dagligvare indkøb ved netop at undgå for mange og forkerte indkøb.
  • Rydde op hver dag fordi det skaber ro og overblik. Og så er det så meget dejligere at stå op næste dag, når rummene er ryddet og der ikke ligger alverdens legetøj og flyder.
  • Rede seng dagligt. Det føles så skønt, når man om aftenen slår sengetæppet til side og kryber til ro i den redte seng.
  • Blomster og planter medvirker til at skabe et sundt indeklima, give os noget smukt at se på og en påmindelse om den skønne natur, der findes.

P1130118

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredag, frokost og fødsler