Børnesnak #1

Prioritering af (børnenes) tid

Som jeg skrev om her, er prioritering et af vores vigtigste redskaber i forhold til at skabe en fleksibel hverdag. Og dermed et fleksibelt liv. Der er så ufattelig mange tilbud, der kan gøres brug af og vi bombarderes med dem i tv, på nettet, i magasiner, på bilboards og overalt, hvor vi færdes. Det er ikke nemt at sige nej og vi falder også i og får truffet nogle forkerte valg og beslutninger – men heldigvis med længere og længere tid imellem.

Vi ser det som en naturlig del af hverdagen, at vi skal prioritere og træffe valg. Vi vil gerne selv beslutte, hvad vores dage skal indeholde og hvilke værdier og oplevelser, vi giver videre til vores børn. Det har betydet, at vi har truffet nogle aktive valg omkring netop vores børn og hvordan vores tid med dem skal udmøntes.

Inddragelse i praktiske gøremål

Det er vigtigt for os, at det bliver naturligt for vores børn at hjælpe til. Vi lærer dem, at når vi er en familie, så hjælper vi hinanden. Fordi det er nødvendigt. Fordi man bliver glad af at hjælpe andre. Fordi det er sådan alle kan få mulighed for også at gøre lystbetonede ting.

Vi inddrager børnene i alle de praktiske gøremål: madlavning, tøjvask, rengøring, værkstedsarbejde, affaldssortering, fodring af dyrene og hvad de i øvrigt måtte være. De skal være med – på det niveau, de kan. Fx er det Aksel (4 år), der lægger klude sammen, når vi ordner vasketøj, mens Johannes (1 år) holder sokkerne og prøver at tage dem på. På den måde bliver det noget, vi er fælles om og hvor vi er sammen.

Begrænset skærmtid

Vi har ingen Ipad, vores TV står på førstesalen (men flytter faktisk snart ned i stuen, hvor vi er til hverdag – mere om det en anden dag) og indtil for nylig havde vi kun gamle smartphones. I stedet bruger vi i dagligdagen vores computer. Det giver os mulighed for suverænt at styre, hvor meget skærmtid der er og hvad det så er, skærmen bruges til. Da vi på et tidspunkt var til en fest, fortalte en far mig, at hans søn i en alder af to år havde været så afhængig af Youtube, at de havde nægtet ham det i seks måneder for at få ham afvænnet. Jeg var (og er!) rystet. Hvordan kan man som forældre lade det komme så langt ud, at begrebet afhængig betegner en to-årig.

Når vi har begrænset skærmtid, er det igen fordi, vi gerne vil styre hvilket indhold, der er i vores børns liv. De skal have noget fyld og udfordres intellektuelt – de skal ikke sumpe hen i digitalisering.

Kun én fritidsaktivitet

Vores børn begynder tidlist til en fritidsaktivitet, når de er tre år. Og så er det vores hensigt, at de kun skal gå til én ting hver. De skal prioritere, hvad det er, de helst vil gå til (når de er store nok selvfølgelig). Fordi det skærper interessen omkring det valgte, men også sætter aktivt fokus på den øvrige tid i barnets liv. Der skal være mulighed for at vores børn kan vælge, hvad de vil – lege med vennerne, bygge huler, cykle osv. De skal lære, at man ikke behøver, at gå til noget for at dyrke noget. Og rent egoistisk, så ønsker min mand og jeg ikke, at vores liv skal tilbringes udelukkende med at køre børn til og fra aktiviteter.

P1120354

P1120360

P1060489

P1110549

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnesnak #1