Den økonomiske livrem-OG-seler-type

Mine fif til en succesfuld ferie

Jeg oplever, at mange forældre forbinder sommerferie med, at familien skal nå en masse ting . Måske både ferie i ind- og udland, besøg i diverse sommerlande og forlystelsesparker, grillfester med både venner og familie. Og meget andet. Ofte hører jeg så også forældre udtrykke, at de ikke synes, de har nået noget i ferien – eller i hvert fald ikke nået alt det, de ville. Derfor kommer jeg her med de fif, vi herhjemme har haft gavn af for at finde frem til den ferieform, der passer os. Ferie hvor afslapning, nærvær, tid og tilstedeværelse er nøgleordene.

Sæt ord på hvad succeskriterierne for en god ferie er for jer

Tal i familien om, hvad I gerne vil have ud af jeres ferie. I stedet for at gøre som I altid har gjort, så mærk efter – hvad har i reelt allermest lyst til. Det er jeres tid. Hvis familie og venner har en masse forventninger til, hvad I skal, at I skal være sammen eller på diverse ture sammen, så meld ud, hvis I har andre behov. Ferien er jeres mulighed for som familie at få en masse sammenhængende tid, hvor I kan trække stikket ud og bare være.

Skru ned for ambitionerne og bevar genkendelige rammer

Forvent ikke at tingene er anderledes bare fordi, I har ferie. Børnene vil stadig skændes og slås, som de gør til hverdag. Acceptér, at selvom du som forælder har en række mål og ønsker for ferien, så er børnene ikke nødvendigvis indstillet på, at tingene skal være anderledes. Derfor er der også god ræsonnement i at bevare genkendelige rammer og dagsrytmer. Lad være med at ændre på alt og dermed fjerne børnenes faste holdepunkter. Bevar fx faste sengetider, morgenrutiner eller andet – gerne det som børnene i det daglige har særligt brug for i forhold til at opleve, de får en god dag.

Aftal nogle regler for brug af mobil, tablet, tv mv. 

Som forældre går i foran med et godt eksempel – så gør selv det, I ønsker børnene gør. Beslut hvordan elektronikken (ikke) skal spille en rolle i jeres ferie. Måske i allerede har bestemmelser om skærmtid i familien, men så er ferien en god mulighed for at skære endnu mere ned på forbruget. I ferien er overskuddet større hos forældrene i forhold til at finde på alternative aktiviteter og fastholde børnene i andre gøremål i stedet for at ende i diskussioner og skænderier.

Undgå at planlægge (for meget)

Det er ikke børnenes behov, at der skal ske en hel masse. Selvfølgelig er de glade for alt det, de kommer til at opleve. Og spørger man dem, vil de gerne i både Tivoli, sommerland, Zoo, sommerhus og ud at flyve. Men reelt har de ikke et behov. Børnenes behov er, at være sammen med sine forældre og slappe af, mærke tiden stå stille og måske endda kede sig lidt. For hånden på hjertet – hvor tit er det lige at moderne børn keder sig i hverdagen? At kede sig udvikler fantasien og når ens barn kommer med det klassiske “jeg keeeeeeeder mig”, er det en oplagt chance for os som forældre i forhold til at starte en leg eller andet sammen med barnet.

Prioriter

Hvad skal I.Hvad vil I. Hvad ønsker I. Det er tre gode måder at prioritere på. Hermed tvinger I jer selv til at vælge til og fra blandt de uendeligt mange tilbud, der er. Vær hårde og hold fokus på jeres succeskriterier.

P1100595

P1100928

P1100595

P1100375

P1100251

P1100096

P1090627

P1090580

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den økonomiske livrem-OG-seler-type