Offline - god sommer

Om offline tid, hverdagens komme, et nedlagt soveværelse og vores sommerferie

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Så gik der 14 dages ferie. Offline. Mere tiltrængt end jeg vidste før her bagefter. Vi har nydt hinanden og tiden, der har stået stille, selvom den er forsvundet som sand mellem fingrene. Tager det som et tegn på, vi har haft det godt.

Om lidt banker hverdagen på (heldigvis først midt i ugen). Lige nu føler jeg mig ikke klar, men sådan er det altid for mig efter en ferie. Heldigvis ved jeg, at vi hurtigt er inde i rytmen igen. Og at den er god, tryg, rar og forudsigelig, den der hverdag…

Vi havde som nævnt her besluttet, at holde ferien hjemme i år. Det bliver dog sidste gang, vi ikke skal afsted på ferie – men mere om det en anden dag.

Vi havde nogle dejlige uger, hvor vi bl.a. besøgte nogle dejlige venner i København. Her besøgte vi også Zoo og flere legepladser. Hjemme er vi startet på nedrivningen af vores soveværelse, der skal ombygges til to værelser. Derudover har vi besøgt vores familie på Tåsinge, hvor børnene fik leget med deres kusiner. Endelig har vi nydt vores have, sommervejret, grillmaden og den natur, vi er omgivet af i vores dagligdag.

I de fjorten dages offlinetid har jeg produceret mange ideer til indlæg på bloggen. Både om børn, økologi, kærlighed, familie og værdier. Og faktisk og så om et emne, jeg ikke tidligere har berørt – nemlig det der med at være en familie, hvor den ene part har børn i forvejen. Jeg glæder mig til at få dem skrevet færdigt, så I kan læse med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Offline - god sommer