Sidste feriedag

Barndommens have

image

image

image

image

image

image

image

image

Selvom min barndomshave nu ser meget anderledes ud end dengang, jeg løb rundt i bar røv og røde gummistøvler (jep, man var vel med på moden i slut 80’erne), kan den stadig fremkalde nogle af de bedste barndomsminder hos mig. Især nu, når jeg oplever mine egne børn skabe minder her.

Jeg er generelt fascineret af haver og det, de kan. Min egen barndomshave var denne gamle dobbeltgrund med de smukkeste krogede æbletræer, uendelig meget plads og ingen begrænsninger. Mine forældre havde, da jeg var lille et stort gammelt staudebed og en god stor urtehave. Jeg havde min egen lille urtehave, hvor jeg selv bestemte og selv hjalp til med at luge (tror jeg nok – måske jeg mest sad og snakkede med mine forældre, mens de knoklede?). Senere er både staudebed og urtehave blevet sløjfet og der er nu mest græs.

Da jeg var lille, var gårdspladsen dækket af småsten, der stod en gammelt faldefærdigt skur og i stedet for den nuværende terrasse i enden af haven, var der dengang en nedgravet en af slagsen. Især skuret husker jeg. Det var meget mørkt indeni, der lugtede hengemt og så var der masser af edderkopper og småkryb. I dag lyder det ikke tiltalende, men det var det altså, da jeg var barn. Det vat spændende! Og så kan jeg huske, at jeg tit stod i den åbne ende af skuret, hvor brændet lå – her havde jeg mit mudderkøkken. Et kæmpe hit! Der var møgbeskidt og flere dage gamle mudderblandinger, jeg bryggede videre på.

Af senere minder husker jeg især mine udendørs fødselsdag og mit studentergilde. Og så ikke mindst de utallige fodboldkampe, min bror og jeg har udkæmpet. Målet var fra træstubben midt på græsplænen og ud til græskanten. Og så skulle vi løbe op og vende, der hvor skuret står i dag, inden vi måtte skyde på mål. Det brugte vi virkelig meget tid på og jeg glæder mig til, mine egne drenge bliver store nok til den leg!

Dengang som nu står badebassinet midt på græsplænen, når det er fremme. Vel placeret fri af æbletræerne, så det ikke bliver en bad i nedfaldsæbler, man kommer i. De slår faktisk ret hårdt, når de små umodne æble falder ned i fuld fart. Mine forældre har altid været gode til at bruge uderummet og det har helt sikkert inspireret mig til også at give mine egne børn udendørs oplevelser. Det er også derfor, jeg glæder mig helt vildt til, vi i år bliver færdige med huset. Så gælder det nemlig haven – hvor der er mange drømme om tarzanbane, bærhave, flere frugttræer og meget andet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste feriedag