Hvad du gør, gør jeg

Et nøjsomt liv

image

For et stykke tid siden så jeg et interessante program på DR K. Et af dem virkelig gav stof til eftertanke. Et interview med to gamle danskere, der hver havde rundet deres 105. år.

Jeg kom ind i sidste del af programmet. “Århundredets Vidner” hed det. De talte om livets gang, om udviklingen og om tro. Begge, der ikke kendte hinanden, var barnløse. Hun havde været gift i mange år, men vidste ikke, hvorfor de aldrig havde fået børn. Han var ungkarl. Hun var vokset op som gårdmandsdatter. Han var uægte. Hun troede på Gud. Han ønskede ikke at leve sit liv igen.

Fælles for dem var, at de havde levet et nøjsomt liv. Særligt ham. Han havde de sidste 10 år af sit liv, frem til han flyttede på plejehjem, boet på et lille værelse på 11 kvm. Han havde aldrig haft venner. Han havde aldrig savnet det. Nogle vil måske sige, han har levet et fattigt liv?

Hun blev selv gårdfrue, men efter salget af gården flyttede de til et mindre, ældre hus. De havde aldrig haft noget særligt. Ikke oplevet noget specielt.

Både han og hun var tilfredse. Og det synes jeg, er interessant. De havde begge levet et langt liv uden en masse materielle ting. Uden at se hele verden. Uden at være rige. Uden at have fokus på kost, motion og sundhed.

De havde levet et nøjsomt liv. Måske vi i vores hæsblæsende tid skulle se lidt til, hvilke værdier, der tidligere har hersket. Måske vi kan lære noget? For behøver vi virkelig alt det, vi tror af udstyr og oplevelser?

Hvad er det for et kodeks og værdisæt, vores samfund er præget af? Hvorfor er individet vigtigere end fællesskabet? Hvorfor skal vi iscenesætte os selv i stedet for at fokusere på helheden? Måske vi skulle være bedre til at tage til takke. At være nøjsomme. At være rige på dét, der virkelig betyder noget. Kærlighed. Tryghed. Et godt helbred.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad du gør, gør jeg