Vores største beslutning: At få børn

Om en teenager på snart 5, en tumling på vej mod de 2 og en ombygning

image

image

image

image

image

Vi er faktisk kommet godt i gang med hverdagen efter vores sommerferie. “Faktisk” fordi, vi altid plejer at være mere døde end levende i august måned, hvor vi alle starter op igen og dagligdagens rutiner lige skal genfindes. Men ikke i år. I år er der mod og lyst til at få gang i hverdagen igen. Vi har det godt. Trives. Og er glade. Men…

Aksel der fylder fem om et par måneder, opfører sig, som om det var 15. Han gider ikke. Han er sur. Han vil bestemme. Han svarer igen. Og hans forældre er trætte. Af at skælde ud. Af at forklare. Af at være frustrerede. Børn skal prøve grænser og han er jo stadig den dejligste, kærligste og skønneste dreng. Men det ændrer ikke på, at de kampe vi har med ham for tiden, virkelig trækker tænder ud. Fordi der er så meget frustration. Han er frustreret over, han ikke bare selv bestemmer. Vi er frustrerede over, at vores ellers meget fornuftige dreng lige nu minder om en teenager. Heldigvis opfører han sig jo bare som børn skal, når de tester grænser. Hvem ved – måske sommerferien havde gjort mor og far til nogle, der frivilligt ville overlade al beslutningskompetence til deres børn?

I skarp kontrast er så Johannes. En ægte tumling, der snart bliver 2 år. Han er det gladeste væsen. Hele tiden. Og kun ked af det, når der er en grund. Som mor-syge, sult eller nogen, der siger nej (men hvem fanden vil også have et “nej”, når man nu lige har fået fat i storebrors gear eller fjernbetjeningen?!). Han minder meget om Aksel, da han var i den alder. Til gengæld er der mere gang i Johannes. Fordi han jo skal følge med sin storebror og alt det, han gør. Så Johannes tumler, tager det han vil have og gør højlydt opmærksom, når han er en sjælden gang er utilfreds. Det fede er, at Johannes om nogen, kan få Aksel til at glemme sin teenage-opførsel. Og bare lege rundt med sin lillebror. Så dejligt!

Det er egentlig mærkeligt, at vi i år oplever en overskuds-august. Med alt det, vi har gang i. Ikke mindst vores ombygning, som tager vores tid i weekenderne. Når vi er færdige med nedrivningen, rykker håndværkerne ind og så håber vi, at kunne være helt færdige inden nytår. Som i helt færdige.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores største beslutning: At få børn