Den gode aflevering

Det betyder bare alverden, at den daglige aflevering af børn går godt. At de står storsmilende og vinker i døren, inden de sender et flyvemys afsted og man selv drejer om hjørnet velvidende, at de nu løber glade ind på stuen. Det betyder bare alt for, at dagen bliver god.

Vores morgener kører på en fast rutine, så børnene er trygge og ved, hvornår vi skal hvad. Det er helt fast, hvordan vi gør, når vi træder ind i børnenes institution. Først går vi med med Aksels madpakker og tøj. Han trykker både ham selv og lillebror ind, så pædagogerne kan se, de er kommet. Vi går herefter ind på vuggestuen med Johannes’ madkasser og videre ud i garderoben med hans tøj. Herefter afleverer vi ham til den af pædagogerne, han nu går over til. Vi siger farvel og går.

Bagefter går Aksel og jeg hen i fælleskøkkenet, hvor børnehavebørnene er. Vi siger godmorgen og giver besked om, at Aksel går med ud til døren og vinker. Lige inden jeg går, siger jeg farvel til Aksel og husker ham på, hvem der henter og hvad tid (efter han har fået ur, er han blevet optaget af, hvad tid er, og vil derfor gerne vide, hvornår han bliver hentet).

Jeg går ud af glasdørene og nærmest sidelæns ned mod bilen, mens jeg vinker. Lige inden jeg drejer om hjørnet, udveksler vi flyvemys.

Tænk sig at så lidt, kan betyde så meget.

Hvordan griber I morgenen og afleveringen an?