Børn og førstehjælp

Jeg har ikke tidligere tænkt på at snakke med mine børn om førstehjælp eller 1-1-2. Men igår morges hørte jeg i radioen om, at flere børnehaver sætter emnet på dagsordenen. Fordi de faktisk godt kan de små poder.

Og det er jo rigtigt. De kan så meget mere, end man som forældre tænker over. Og de forstår det meste.

Det fik mig til at tænke på, hvad nu hvis mit barn stod i en nødsituation og ikke vidste, hvad der skulle gøres. Det ville jeg faktisk have det værre med, end jeg har det med at lukke dem ind i den voksenverden det helst skal være, når der bliver behov for førstehjælp og 1-1-2.

Så i morgen, når jeg skal på mor-søn-tur med Aksel, skal vi både snakke om, hvornår man tilkalder hjælp og hvordan. Og hvad forskellen er på den hjælp, man kan tilkalde – og hvordan man bedst fortæller, hvad der er sket og hvor, det et sket.

Jeg håber aldrig, han får brug for det, men så er han da i hvert fald klædt på til hvad-nu-hvis…