Graviditet og sygdom

En markant forskel på denne graviditet og de to tidligere har været mængden af sygdom, jeg har været ramt af.

Da jeg var gravid med Aksel, var det som et kæmpe immunboost – jeg var på ingen måde syg. Selv min årlige tidlig-efterårs-forkølelse udeblev. Det var så fedt, og jeg kunne tydelige mærke hvor godt det var for krop og sind med så lang en periode uden nogle former for sygdom.

Med Johannes gik det også ret godt. Dog fik jeg en tre-fire gange i løbet af de ni måneder en grum migræne – noget jeg ellers ikke lider af. Det betød to dage i sengen i et køligt og mørkt rum.

Nu her tredje gang har jeg ikke været skånet for noget. Allerede 8-10 gange har jeg været ramt af migræne. Jeg har haft influenza, tre omgange mere eller mindre vedhængende forkølelse og så har jeg generelt bare været mere utilpas end de første to gange. Især de første 16 uger var hårde.

Nu er jeg heldigvis nået et stadie, hvor det lidt mere ligner de første to gange. Og alt er godt, hvilket jo er det vigtigste. Men lige nu, hvor jeg sidder (godt nok i bedring) midt i en voldsomt kras forkølelse, synes jeg faktisk godt, det her sygdomshejs må få en ende… Så al energi og fokus kan bruges på den lille bandit, der snart lander i vores midte.