Substans - tanker om bloggens fremtid

Tirsdagstanker #1

image

Mødregruppe

I dag var anden gang, vi sås i den tredje mødregruppe, jeg er med i. Det er sjovt så forskellige den slags netværk kan være. Vi er vidt forskellige kvinder sat sammen i en gruppe, fordi vi er blevet mødre inden for samme periode og bor i samme område. Det er interessant så forskelligt vi gør tingene, hvad vi prioriterer og vægter – både i forhold til vores børn, men også vores liv i øvrigt.

 

Tid i hverdagen

Om lidt slutter ferien og hverdagen venter – om end det er en hverdag, hvor jeg er på barsel. Alligevel gør jeg mig mange tanker og nok også bekymringer om, hvordan vi får kabalen til at gå op. Vi vil gerne give drengene nogle kortere dage i institution og det er første prioritet, at finde den rette balance i forhold til det koblet med de øvrige ønsker vi har for familielivet og hjemmet.

 

At være mor til et skolebarn

Om lidt over en uge er jeg mor til et barn, der går i skole. Det er på mange måder overvældende for mig og noget, jeg skal bearbejde.

 

Tre børn

I halvanden måned har jeg været mor til tre (!) børn. Det er på en gang vidunderligt, berigende, krævende og alt muligt andet. Og så er det helt klart et emne, der kalder på sit eget indlæg.

 

Amning

Bruger jeg rigtig meget tid på! Det føles så godt, at sidder der med min datter og vide, at jeg giver hende al den næring, hun har behov for. At amme har været noget af det mest livsbekræftende for mig med alle mine tre børn.

 

Tirsdagstanker: Hver tirsdag nedfælder jeg lidt om de tanker, jeg aktuelt gør mig i forhold til børn, familieliv og morrollen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Substans - tanker om bloggens fremtid