Hvad mon fremtiden bringer?

Forlængt barsel

image

image

image

image

image

Vi har denne gang valgt at forlænge vores barsel. Med otte uger. Så i stedet for den slutter midt i maj næste år, snupper vi lige hele juni med. Derefter holder vi sommerferien. Og så – starter Dagmar i pasning. Næsten 14 måneder gammel.

Det føles virkelig godt. Priviligeret. At vi har muligheden. At vi kan gøre brug af den.

Det betyder, at der kan være en ro omkring Dagmar, selvfølgelig, men også omkring vores familieliv generelt. Det giver så meget frihed, at der er en hjemmegående forælder. Dels fordi en del af de kedelige huslige pligter kan blive klaret i løbet af hverdagene, så ikke der skal bruges dyrebar weekendtid på det. Dels fordi der altid er en hjemme, så syge børn og andet ikke er et “problem” (læs: udfordring).

Men ikke nok med det… Efter fem ugers sommerferie næste år, har jeg i et halvt års tid fri hver fredag, fordi jeg får overført al min ferie fra i år. Så selvom hverdagen, hvor vi alle fem skal ud af døren hver morgen, begynder efter sommerferien næste år, er det en blid opstart. Den ugentlige fridag skal vi i fællesskab finde frem til, hvordan den skal anvendes. Skal den dedikeres til huslige/praktiske gøremål, til at børnene kan holde fri eller en blanding? Det må vi prøve os frem med. Hvad giver mest mening for os og vores familie.

Samlet betyder det, at frem til og med februar 2019 har jeg fri hver fredag. Derefter venter nogle måneder med klassisk dansk børnefamilieliv, hvor vi alle fem skal ud af døren og møde mellem klokken halv otte og otte. Men forhåbentlig kan vi efter sommerferien 2019 ændre det, så F får nedsat sin arbejdstid. Hvilke muligheder der så er i det, må vi se til den tid…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad mon fremtiden bringer?