Fra sidste til første dag

I onsdags var sidste (ferie)dag. I går var første dag. Første skoledag. Det betyder, at jeg nu er mor til et skolebarn. Det er både stort, spændende og skønt. 

Igår var en af de der dage, der gemmes i hjertet. En af dem hvor man som mor får en lille klump i halsen, hvor sommerfuglene basker rundt i maven og man koncentrerer sig om at være i nuet – om at mærke indtrykkene og suge oplevelsen til sig. Min førstefødte havde første skoledag. Så nu er jeg mor til et skolebarn. Det føles meget bedre end forventet. For ærligt – jeg har haft noget svært ved at vænne mig til tanken. I mit hoved var det et kæmpe skridt i Aksels liv og derfor også i mit. Og det var det også, men på den rigtig gode måde. For han er mere end klar til at blive udfordret og oplyst. Og så kender han jo både skolen, læreren og alle klassekammeraterne på forhånd. Så det er jo ikke fordi alt er nyt for ham.

Dagen startede med familiemorgenmad, hvor dagens hovedperson gearede både sig selv og sin lillebror op på den der helt igennem kære måde. Der, hvor irettesættelser må vige for smilebåndets trækninger. Han glædede sig helt ind i marven, og det smittede af på os. F kørte Johannes i vuggestue og imens snakkede Aksel og jeg om det spændende ved dagen, der ventede. Aksel glædede sig mest til at skulle regne. Inden vi kørte til skolen, fik jeg skudt et par af de klassiske første-skoledags-billeder.

Da vi trådte ud af bilen og han begav sig ned mod skolen (fordi jeg bad ham gå derhenad, så jeg kunne fotografere), kunne jeg mærke af vingerne på sommerfuglene i min mave, blafrede mindre. Inden vi nåede klassen, var de helt stoppet. At se Aksels glæde, forventning og iver, at se ham lige der, min store dreng, der helt roligt tog det næste skridt i livet. Ind i skolen. Hvor han skal være de næste mange år…

Jeg glæder mig til at følge ham.