Sådan undgår vi ulvetimen

Det er en klassiker i mange børnefamilier, at det hele kokser i tiden mellem man kommer hjem fra job og aftensmaden er klar. Ulvetimen. Der er for lidt tid til (uendelig) mange gøremål.

Jeg har aldrig brudt mig om begrebet “ulvetime”. Egentlig mest fordi det er somom problemet gøres større, når det får et navn. En slags egen identitet. Dermed kommer det også til at fylde mere. Og det bliver en undskyldning. Eller risikerer i hvert fald at blive det.

For nøgternt set, er der jo ikke noget at sige til, det spidser til der sidst på eftermiddagen, hvor alle er lidt trætte… Men der kan gøres noget ved det!

Sådan er vi sluppet af med ulvetimen herhjemme:

Vi har et ugeskema, der hjælper os med at holde fokus på den enkelte dags gøremål. Herved undgår vi at en masse interesser dagligt bringes i spil og dermed ditto konflikter.

Vi laver madplan hver uge. Udover det betyder, vi ved, hvad vi skal tilberede af mad, så gør det indkøbene nemmere og vi kan planlægge børnenes inddragelse på deres maddage.

Vi tilbyder frugt, grønt og rugbrødsmadder, hvis børnene er for sultne og ikke kan vente. Spiser de sig mætte, er det helt i orden, så sidder de bare med ved aftenbordet og hygger.

Vi imødekommer børnenes behov. Har de behov for der sker noget andet, lytter vi til det. Det afgørende for os, er, at vi gør det, der nærer os. Så har børnene brug for at komme ud, lege sammen eller måske sidde med en skærm, ændrer vi på planerne.

Vi sætter os ned. Den der henter børn, starter med at sætte sig ved spisebordet sammen med dem. Der kigges på ugeskema, snakkes om dagen og måske guffes der frugt, grønt eller nødder.