Hej hverdag - og madpakker!

Om at puste liv i noget nyt

Jeg har længe haft lyst til at puste liv i bloggen igen ved at tage jer med på vores rejse ud i det at skabe vores drømmehave. I takt med haven og udelivet fylder mere i både mine tanker og IG-feed, tænker jeg, det er nu, det skib skal søsættes. Så kom med, når vi deler ud af vores oplevelser med vores have og livet i uderummet ud fra de præmisser, der gør sig gældende for os.

Allerede da vi købte vores hjem for over seks år siden, var det drømmene om det, som udearealerne kunne, der fyldte mest. Men vi rykkede ind med en beslutning om, at vi først skulle have styr på det indvendige. Og så gik tiden og der kom to børn mere til samlingen. Derfor er i år, blot vores andet år i haven, hvor vi for alvor arbejder på at gøre den til vores.

Indtil nu har det mest af alt handlet om at holde liv i det have, der var og så forsøge os med lidt hist og her. Men nu begynder vi at have følelsen af, det er os, der styrer haven og ikke hele tiden løber bagefter. Det føles virkelig godt og giver så meget god energi. Der er så mange drømme og planer, der skal realiseres over de næste (mange) år.

Allerede nu er vores grund inddelt i forskellige rum – men der venter en masse for dem alle i fremtiden. Og vi glæder os til det hele – og ikke mindst til at dele ud af det her på siden. Så glæd dig til at læse meget mere om vores haverum; legehaven, køkkenhaven, frugthaven, gårdhaven, krukkehaven, skovhaven og den vildehave. Du kommer også til at læse meget mere om vores staudebed, opholds”rum” og generelle udeliv. Og så kommer der helt sikker uendeligt meget af det, der fylder allermest – især for mig – nemlig, blomsterne. De fylder i alle vores haverum og er et centralt omdrejningspunkt.

På sigt kommer jeg også til at skrive om, hvordan vi bruger haven, og hvordan vi gør den til et fælles anliggende for hele familien og om de prioriteringer, der følger med disse havedrømme – såvel tidsmæssigt som økonomisk. Med tiden kommer der forhåbentlig også en humlegård, lavendel”mark” og et lægeurtebed – samt en masse andet, der skal fortælles om her.

Jeg håber, du har lyst til at komme med på vores farverige rejse i det grønne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej hverdag - og madpakker!