Børn i haven #1

Hyldeblomstsaft

En af de årlige begivenheder og faste traditioner herhjemme, er produktion af hyldeblomstsaft. Det er en af de ting, som vinteren igennem kan minde en om, at det bliver sommer igen (engang) – fordi det både dufter og smager, ja, af sommer. 

Udover vi selv nyder det, er det også noget af det, vi oftest bruger som en del af de værtsgaver, vi giver, når vi ses med vores venner og familie. Og det bliver i den grad værtsat af folk – hvilket jo kun gør det endnu bedre, at give noget, der er hjemmelavet.

Når vi selv drikker det, er det lige så ofte blandet op med danskvand som med postevand – og for børnene bliver det på magisk vis til hjemmelavet sodavand. Derudover bruger vi det til hjemmelavede sodavandsis og nogle gang i kager og desserter.

Det er på mange måder noget særligt, når man på den måde kan være selvforsynende med noget. Og selvom det blot er én lille (forsødende) ting og ikke det man overlever på, er der noget særligt ved at vide, at når vi har produceret årets omgang, har vi rigeligt frem til hylden igen springer ud.

 

Vores opskrift på hyldeblomstsaft

Mængde: Ca. 3 liter koncentreret saft, der blandes i forholdet 1:4

Ingredienser:

50 hyldeblomstskærme

5 spsk. citronsyre

2½ kg. sukker

2½ l. kogende vand

5 økologiske citroner skåret i skiver

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser blandes sammen og overhældes med det kogende vand.

Stilles køligt og trækker i 4-5 dage under låg.

Herefter skal saften sis og hældes på nyskoldede flasker.

Vi oplever, at den holder sig ganske fint ved at vi tilsætter 5 spsk. flydende atamon – man kan også vælge at fryse saften.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn i haven #1