Hej hverdag – og madpakker!

Siden i mandags har det atter været hverdag herhjemme. Vi har alle fem skulle ud af døren om morgenen. Og halleluja – det er gået over al forventning. Selvfølgelig har vi været trætte om eftermiddagen og der har været lidt ekstra gnidninger (netop pga. træthed) – især mellem drengene. Men sådan er det nu en gang… Ikke desto mindre er jeg virkelig positiv i forhold til vores hverdagsstart her efter sommerferien. Både i søndags og nu i dag har jeg...

Sådan undgår vi ulvetimen

Det er en klassiker i mange børnefamilier, at det hele kokser i tiden mellem man kommer hjem fra job og aftensmaden er klar. Ulvetimen. Der er for lidt tid til (uendelig) mange gøremål. Jeg har aldrig brudt mig om begrebet “ulvetime”. Egentlig mest fordi det er somom problemet gøres større, når det får et navn. En slags egen identitet. Dermed kommer det også til at fylde mere. Og det bliver en undskyldning. Eller risikerer i hvert fald at blive det. For nøgternt...

For syv år siden

– Var jeg så nygravid, at jeg endnu ikke selv vidste det – Og derfor anede jeg ikke, hvor fundamentalt det ville være for mig at blive nogens mor – Var jeg (ny)gift på tredje måned – Var jeg studerende – Boede jeg i et lille rækkehus – …i en anden by – …på en anden ø – Troede jeg, at vi skulle bliver på den ø – Havde jeg en masse forventninger til, hvad jeg skulle, fordi det “er...

Fra sidste til første dag

I onsdags var sidste (ferie)dag. I går var første dag. Første skoledag. Det betyder, at jeg nu er mor til et skolebarn. Det er både stort, spændende og skønt.  Igår var en af de der dage, der gemmes i hjertet. En af dem hvor man som mor får en lille klump i halsen, hvor sommerfuglene basker rundt i maven og man koncentrerer sig om at være i nuet – om at mærke indtrykkene og suge oplevelsen til sig. Min førstefødte havde første skoledag....

Sidste feriedag

I dag var sidste feriedag i denne omgang. I morgen starter Johannes atter i vuggestue, og Aksel har første skoledag. Men det er faktisk helt okay, at hverdagen begynder igen. For første gang i næsten seks uger var begge drenge puttet til tiden og klokken halv otte kunne vi komme igang med de praktiske gøremål inden sengetid. Madpakker, røre koldhævet dej, ordne affald, fodre dyrene og lukke af for natten. Nu sidder jeg i sofaen med en træt datter i...

Hvorfor navnet LandlivsMor?

Jeg har opdateret siden om, hvem LandlivsMor er. Men tænker egentlig, at det også kan “tåle”, at få sit eget indlæg. Så det får det hermed.  Hvorfor navnet LandlivsMor? Fordi bloggen handler om en mor, der bor på landet. Nemlig mig – jeg hedder Sidsel, er 31 år, gift med min bedste halvdel og mor til Aksel (2011), Johannes (2014) og Dagmar (2017). Bloggen handler om mit perspektiv på rollen som mor og om vores familieliv – om hvordan vi får et gammelt...

Første dag alene med alle tre børn

I dag har været min første hele dag alene med alle tre børn. Fra halv otte til kl.15. Ikke en umulig opgave, men en udfordring. I hvert fald når man gerne vil være der 100% for alle hele tiden.  Det gik godt, selvom jeg indimellem blev noget presset på min tilstedeværelse (eller mangel på samme). Heldigvis kan man rigtig meget, når man snart skal i skole og i efteråret fylder seks år, så Aksel har været en rigtig god hjælper...

Forlængt barsel

Vi har denne gang valgt at forlænge vores barsel. Med otte uger. Så i stedet for den slutter midt i maj næste år, snupper vi lige hele juni med. Derefter holder vi sommerferien. Og så – starter Dagmar i pasning. Næsten 14 måneder gammel. Det føles virkelig godt. Priviligeret. At vi har muligheden. At vi kan gøre brug af den. Det betyder, at der kan være en ro omkring Dagmar, selvfølgelig, men også omkring vores familieliv generelt. Det giver så meget...

Tirsdagstanker #1

Mødregruppe I dag var anden gang, vi sås i den tredje mødregruppe, jeg er med i. Det er sjovt så forskellige den slags netværk kan være. Vi er vidt forskellige kvinder sat sammen i en gruppe, fordi vi er blevet mødre inden for samme periode og bor i samme område. Det er interessant så forskelligt vi gør tingene, hvad vi prioriterer og vægter – både i forhold til vores børn, men også vores liv i øvrigt.   Tid i hverdagen...

Et nyt kapitel – for tredje gang

Igår sagde jeg på gensyn til alle mine kollegaer. Det var underligt. Som at lukke en bog midt i det hele. Om lidt over et år slår jeg igen op i bogen, men jeg kender ikke handlingen på alle de mange sider, jeg springer over. Springer over fordi jeg nu er på barsel. Eller ferie faktisk. I tre dage og så på barsel fra på torsdag. Der har været ekstremt hektisk på mit arbejde i den seneste tid og jeg...