25. marts udgav jeg det seneste blogindlæg. Siden da er mange skrevet. Både i mit hoved, i mine noter på telefonen og i mit blog-noteshæfte. Både hele og halve indlæg. Stikord. Idéer. Muligheder. Overvejelser. Men ingen af dem har fundet vej hertil og i næsten fem måneder, har jeg ikke trykket ‘udgiv’. Det er vel derfor meget nærliggende at spørge sig selv, om bloggen skal lukke ned. Og det har jeg da også spurgt mig selv om et par gange....

Hvor er jeg glad og taknemmelig for, vi lever i et land, hvor vores børn kan vaccineres mod mange ubehagelige sygdomme. Det er som sådan ikke noget, jeg plejer at tænke over, men nu, hvor skoldkopperne er på besøg herhjemme, værdsætter jeg virkelig, at vores børn er vaccineret og dermed forskånet for mange andre sygdomme. For hold da op de er stride, skoldkopperne! Den lokale epidemi har ramt Aksels klasse hårdt og selv, var det også en ubehagelig omgang, han...

Det er så vigtigt, at få en god start på dagen. En god morgen. Sådan en, hvor alle kommer mætte ud af døren i god tid. Herhjemme værner vi om, at vores morgener skal være rolige. Fordi roen for os er den bedste måde at sikre, alle bliver klar til dagen. Gennem årene, og især efter vi blev forældre, har vi fundet ud af, hvad det kræver for, at vi får de morgener, vi har brug for. Og egentlig er...

2018. Er nyt kapitel. Et ubeskrevet blad. Jeg elsker nytårets friske pust. At et gammelt år rundes af og et nyt begyndes. Et år fyldt med muligheder. Men for vores vedkommende også mål. I 2018 er vores mål: – Slappe mere af – Nyde mere – Gøre mere af det, der giver god energi

Jeg er rystet. I min grundvold. En af Aksels venner er blevet overfaldet. Et fem-årigt barn. I børnehaven. Hvad sker der lige for det – at børn i den alder, gør den slags. For at skitsere forløbet kommer her en kort beskrivelse (offer=O, angribere=1, 2, 3 og 4): O leger. 1 kommer forbi og slår umotiveret O i maven. O slår igen. 2 griber fat i O’s ene arm og beder 3 tage den anden arm. 2 og 3 holder...

Jeg kan vitterligt få et glædens sus i maven, når jeg pakker vores dagligvarer ud og ser, hvordan mere og mere af det er økologisk og/eller bæredygtigt. Vi er priviligeret, at vi har muligheden for at prioritere det i vores dagligdag. Både fordi de er bedst for vores kroppe og for jordkloden, men også fordi det vidner om interesse for, hvad det er, vi omgiver os med. Og det synes vi, er vigtigt at give videre til vores børn –...