En af de årlige begivenheder og faste traditioner herhjemme, er produktion af hyldeblomstsaft. Det er en af de ting, som vinteren igennem kan minde en om, at det bliver sommer igen (engang) – fordi det både dufter og smager, ja, af sommer.  Udover vi selv nyder det, er det også noget af det, vi oftest bruger som en del af de værtsgaver, vi giver, når vi ses med vores venner og familie. Og det bliver i den grad værtsat af...

Vores ældste søn var 2½ år, da vi overtog vores hus. Nu er han 8½ og hans søskende er 5½ og 3 år gamle. Fra start var det vigtigt for os, at vores børn skulle integreres i det vi gør, når vi er udenfor. Det gælder både det nødvendige arbejde, de hyggelige projekter og alt derimellem.  Af samme grund var noget af det første, vi gjorde udenfor, at gøre haven mere børnevenlig. Den var helt bar på det punkt, så...

Da vi købte vores hus for over seks år siden, købte vi lige så meget en have og en masse muligheder. Der er plads til selvforsyning, dyr, børnenes fri udfoldelse, blomster, frugttræer, kroge, stier og alt muligt andet. Der fulgte så mange drømme med det køb – særligt for grunden og haven. Før os, boede en dame i midten af fyrrene alene i huset sammen med sin teenagesøn. Hun var nogle år før vi købte huset blevet skilt fra sin...

Jeg elsker at blive inspireret i forhold til haven og uderummet – både planlagt og uventet. Den planlagte inspiration bruger jeg ofte til at finde noget specifikt eller til at slappe af og koble fra. Her er det særligt havemagasiner, bøger og instagram, jeg gør brug af. Men den uventede inspiration, er ofte den, der rykker mest ved mine egne idéer. Det kan være, når jeg ser noget der slet ikke har med have og udeliv at gøre, men som...

Jeg har længe haft lyst til at puste liv i bloggen igen ved at tage jer med på vores rejse ud i det at skabe vores drømmehave. I takt med haven og udelivet fylder mere i både mine tanker og IG-feed, tænker jeg, det er nu, det skib skal søsættes. Så kom med, når vi deler ud af vores oplevelser med vores have og livet i uderummet ud fra de præmisser, der gør sig gældende for os. Allerede da vi købte vores...

Siden i mandags har det atter været hverdag herhjemme. Vi har alle fem skulle ud af døren om morgenen. Og halleluja – det er gået over al forventning. Selvfølgelig har vi været trætte om eftermiddagen og der har været lidt ekstra gnidninger (netop pga. træthed) – især mellem drengene. Men sådan er det nu en gang… Ikke desto mindre er jeg virkelig positiv i forhold til vores hverdagsstart her efter sommerferien. Både i søndags og nu i dag har jeg...

25. marts udgav jeg det seneste blogindlæg. Siden da er mange skrevet. Både i mit hoved, i mine noter på telefonen og i mit blog-noteshæfte. Både hele og halve indlæg. Stikord. Idéer. Muligheder. Overvejelser. Men ingen af dem har fundet vej hertil og i næsten fem måneder, har jeg ikke trykket ‘udgiv’. Det er vel derfor meget nærliggende at spørge sig selv, om bloggen skal lukke ned. Og det har jeg da også spurgt mig selv om et par gange....

Hvor er jeg glad og taknemmelig for, vi lever i et land, hvor vores børn kan vaccineres mod mange ubehagelige sygdomme. Det er som sådan ikke noget, jeg plejer at tænke over, men nu, hvor skoldkopperne er på besøg herhjemme, værdsætter jeg virkelig, at vores børn er vaccineret og dermed forskånet for mange andre sygdomme. For hold da op de er stride, skoldkopperne! Den lokale epidemi har ramt Aksels klasse hårdt og selv, var det også en ubehagelig omgang, han...

…sådan lyder det andet af vores tre mål for 2018. Og det hænger uløseligt sammen med vores første mål om at slappe mere af. Det handler rigtig meget om, at vi skal blive mere bevidste om alt det, vi allerede har. Nyde det og påskønne, at vi ikke mangler noget. Nyde dét, der nærer os. Det handler også om, at vi skal finde ind til det, der er det rigtige for os som familie. Vi er allerede rigtig godt på...

Det er en klassiker i mange børnefamilier, at det hele kokser i tiden mellem man kommer hjem fra job og aftensmaden er klar. Ulvetimen. Der er for lidt tid til (uendelig) mange gøremål. Jeg har aldrig brudt mig om begrebet “ulvetime”. Egentlig mest fordi det er somom problemet gøres større, når det får et navn. En slags egen identitet. Dermed kommer det også til at fylde mere. Og det bliver en undskyldning. Eller risikerer i hvert fald at blive det. For nøgternt...