Tirsdagstanker #4

Man har et standpunkt… om at træffe det rette skolevalg

image

I juni sidste år skrev jeg, at vi havde truffet beslutningen om, hvor Aksel skulle gå i skole. Men som bekendt har man et standpunkt, til man får et nyt. Og det gjorde vi… Vi fulgte vores mavefornemmelse og kort efter vi i december skrev ham op til vores første valgte skole, ændrede vi det.

I stedet for nabobyens folkeskole, der bl.a. kunne byde på instrumentsamarbejde med kommunens musikskole, valgte vi vores lokale folkeskole. Da vi havde truffet vores oprindelige valg om nabobyens skole, viste det sig, at også to af Aksels bedste venners forældre havde truffet samme beslutning.

Men i elfte time ændrede begge de andre forældrepar mening… Der havde været informationsmøde på vores lokale folkeskole samme dag som på nabobyens. Jeg deltog i nabobyens og min mand havde selv møde på sit arbejde, og vi havde derfor ikke, som de andre forældre, mulighed for at deltage i mødet på vores lokale skole.

Det viste sig, at begge de andre forældrepar havde ændret deres valg, simpelthen fordi den lokale skole havde solgt sig selv rigtig godt.

Når vi ikke tidligere havde givet den lokale skole en reel chance skyldtes det dels, at den havde et ret skidt ry (mange udskiftninger på lederposten) og dels at jeg havde hørt uendelig meget godt om nabobyens (via min mødregruppe med Johannes).

Nu var situationen pludselig en anden. Pludselig trak vi Aksel væk som den eneste. Væk fra en velfungerende børnegruppe. Væk fra vennerne. Væk fra en rigtig god daginstitution (vores børnhave og fritidshjem er samlet under ét). Væk fra en skole han via brobygning var blevet rigtig glad for.

Vi kontaktede derfor den lokale skole og bad om et møde. Og som min mand sagde efter mødet; “ja, der er jo ikke noget, der taler for, vi ikke skulle vælge den”. Han havde ret. Det har vist sig at være den helt rigtige beslutning. At se Aksels ansigt og høre hans oprigtige glæde, da vi fortalte, vi havde ændret mening. Men især nu – at se hvordan han ubesværet er gledet ind i rollen som skolebarn. Han stortrives. Både med skole og fritidshjem, med at være “en stor skoledreng” som han siger og med at der nu er andre og flere forventninger til ham.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstanker #4