Tid er noget, vi skaber

Børnefamilierne har så travlt, så travlt. Det er ikke til at få det til at hænge sammen. Begge forældre har fuldtidsjobs, børnene skal i skole og institution, mens eftermiddag og aften går med diverse aktiviteter for både børn og forældre.

Jeg er vitterligt træt af at høre om, hvor travlt børnefamilierne har. Især fordi det ofte sættes i en kontekst, hvor det er samfundet, der skal løse problematikken. Selvom jeg er enig i, at vores samfund kunne være snedigere indrettet i forhold til den moderne børnefamilie, mener jeg at ansvaret ligger hos forældrene. Det er os, der skaber tiden – og indholdet – i forhold til vores børn. Hvis vi som forældre ikke er optaget af, at vi har travlt og skal nå en masse, så er vores børn det heller ikke. Det raffinerede ved de små poder er jo, at de langt hen ad vejen spejler os. Så hvis tiden var et positivt begreb i stedet for noget, der hele tiden er for lidt af, tror jeg faktisk, at flere børnefamilier ville føle sig mindre stressede.

Herhjemme er vi ikke frelste, vi kan også sagtens føle os bagud på tid. Men som forældre tager vi den på os og forsøger ikke at kanalisere det videre til børnene med ”skynd dig nu lidt” eller ”vi skal skynde os, ellers når vi det ikke”. I stedet har vi fokus på at tale positivt om det, når vi oplever at have god tid. Tanken er, at vi på den måde støtter børnene i at få en positiv forståelse af begrebet tid. At det er noget, vi som mennesker skal styre – i stedet for at lade tiden styre os.

Af samme grund har jeg besluttet mig for, at jeg vil forsøge ikke at fokusere på, hvor hurtigt tiden går. Det er utroligt, hvor ofte man faktisk møder italesættelse af, at tiden går stærkt. Oftest negativt ment. Tiden italesættes som noget, der forsvinder, uden der er (menneskelig) kontrol over det. Men det sker jo kun, fordi vi som voksne og forældre ikke tager ansvaret for tiden og prioriterer indholdet i forhold til, hvad vi bruger tiden på.

I forbindelse med mit arbejde hørte jeg et foredrag med en arbejdsmiljøforsker, der talte om tidsmiljøer, herunder forståelsen af tid. Han sagde mange rigtig gode ting, men en af de pointer, jeg bedst husker, er, at behovet for at leve flere liv i et hænger bl.a. sammen med, at vi ikke er så religiøse som vi var engang. For uden troen på et liv efter døden, skabes der i mennesket en trang til at nå det hele (og mere til) på én gang. Jeg synes, det er en rigtig god pointe, fordi det netop er det, der sker for mange – de vil det hele på én gang: Gøre karriere, være de bedste forældre, løbe maraton, realisere sig selv, have alene-voksentid, have et hjem der ligner Bo Bedre og meget mere.

Jeg ved ikke, om jeg ser en større religiøsitet som løsningen, men hvis forældre var bedre til at tage ansvaret for tiden og skabelsen heraf, ville de (vi) nok også være bedre til at vælge til og fra.