Om at puste liv i noget nyt

Jeg har længe haft lyst til at puste liv i bloggen igen ved at tage jer med på vores rejse ud i det at skabe vores drømmehave. I takt med haven og udelivet fylder mere i både mine tanker og IG-feed, tænker jeg, det er nu, det skib skal søsættes. Så kom med, når vi deler ud af vores oplevelser med vores have og livet i uderummet ud fra de præmisser, der gør sig gældende for os. Allerede da vi købte vores...

For syv år siden

– Var jeg så nygravid, at jeg endnu ikke selv vidste det – Og derfor anede jeg ikke, hvor fundamentalt det ville være for mig at blive nogens mor – Var jeg (ny)gift på tredje måned – Var jeg studerende – Boede jeg i et lille rækkehus – …i en anden by – …på en anden ø – Troede jeg, at vi skulle bliver på den ø – Havde jeg en masse forventninger til, hvad jeg skulle, fordi det “er...

Fælles oprydningstid

Minuturet bliver sat. Ti minutter. Det er den tid vi for nyligt har indført som fælles oprydningstid. Både børn og voksne er i sving. Det er nyt, men det lover godt. Begge drengene er med på, hvad det drejer sig om. Nemlig effektiv oprydning i fællesskab, hvormed det bliver hyggeligt – og bagefter har vi så meget bedre tid til alt muligt andet. Igår var Aksel (5) ret hurtigt færdig med sin opgave og satte sig med en bog. Jeg...

Vores nye ugeplan

Som nævnt, har vi i fællesskab med Aksel fundet frem til et nyt ugeskema herhjemme. Det viser, hvem der har hvilke pligter, hvornår. Og i mandags startede vi på første uge med det nye skema. Selvom jeg elsker struktur, planlægning, forudsigelighed og ja, skemaer, så er jeg meget bevidst om, at ikke alle har det sådan. Nogle trives lige så dårligt med det, som jeg gør, når der ingen plan er, når næste skridt er ukendt og der ikke er visuel...

Hvorfor navnet LandlivsMor?

Jeg har opdateret siden om, hvem LandlivsMor er. Men tænker egentlig, at det også kan “tåle”, at få sit eget indlæg. Så det får det hermed.  Hvorfor navnet LandlivsMor? Fordi bloggen handler om en mor, der bor på landet. Nemlig mig – jeg hedder Sidsel, er 31 år, gift med min bedste halvdel og mor til Aksel (2011), Johannes (2014) og Dagmar (2017). Bloggen handler om mit perspektiv på rollen som mor og om vores familieliv – om hvordan vi får et gammelt...

Forlængt barsel

Vi har denne gang valgt at forlænge vores barsel. Med otte uger. Så i stedet for den slutter midt i maj næste år, snupper vi lige hele juni med. Derefter holder vi sommerferien. Og så – starter Dagmar i pasning. Næsten 14 måneder gammel. Det føles virkelig godt. Priviligeret. At vi har muligheden. At vi kan gøre brug af den. Det betyder, at der kan være en ro omkring Dagmar, selvfølgelig, men også omkring vores familieliv generelt. Det giver så meget...

Hvad mon fremtiden bringer?

Det har altid været sådan. Alligevel er det et emne, der fylder. Etableringsfasen. Man jonglerer med jobs, fritidsaktiviteter, huslige gøremål og alt det andet, der skal gøres for at skabe et hjem og en hverdag. Og ude i horisonten venter det næste “store”; bryllup, huskøb, (det næste) barn, renovering, ny bil eller andet. Men nu – nu er vi faktisk nået dertil, hvor vi ikke ved, hvad der venter. Vi er gift. Vi har det hus, vi skal bo i mange...

Ugens gang #3

Vi startede mandagen ud med vaskeægte familiehygge. Energidepoterne var nede og alle ville gerne koble fra. Og med en uge fuld af lange arbejdsdage på skift, valgte vi at bruge ugens første eftermiddag og aften på at lege hjemmebiograf. I går sluttede Aksel og jeg ugen af med den ægte vare, da vi på vores mor-søn-dag tog i biografen og så den nye Ice Age. Ugen bød også på nogle lidt dybere indlæg, hvor jeg dels gav den gode aflevering...

Barndommens have

Selvom min barndomshave nu ser meget anderledes ud end dengang, jeg løb rundt i bar røv og røde gummistøvler (jep, man var vel med på moden i slut 80’erne), kan den stadig fremkalde nogle af de bedste barndomsminder hos mig. Især nu, når jeg oplever mine egne børn skabe minder her. Jeg er generelt fascineret af haver og det, de kan. Min egen barndomshave var denne gamle dobbeltgrund med de smukkeste krogede æbletræer, uendelig meget plads og ingen begrænsninger. Mine...

Hverdagens magi

Nogle bliver deprimeret, når vinterens mørke hersker, jeg bliver det, når en ferie er ved at slutte. Sådan lidt “ej, hvor er det trist, kunne ferien ikke bare vare liiiiiidt længere”. Efter intenst samvær med dem, jeg elsker mest, føles det lidt tomt, at hverdagen atter står for døren. Men i stedet for at dvæle ved min lille nu-er-ferien-snart-slut-depression, vil jeg fokusere på hverdagens magi. For vi har faktisk en dejlig hverdag, som er indrettet efter os og vores behov....