Taknemmelighed - tema på bloggen i marts

Hverdagens lykkestunder – taknemmelighedstema

Som starten på mit taknemmelighedstema, er det jo oplagt med det, der er mest af – hverdagen. Jeg har derfor samlet et potpourri af alt der, der giver mig en følelse af lykke i hverdagen. En følelse jeg er dybt taknemmelig for fylder så meget af min hverdag og mit liv. 

  • Når Aksel om morgenen kommer trippende ind i stuen. hvor Johannes og jeg er ved at gøre klar til morgenmaden, mens far er ved at skulle ud af døren. Lige dér, når Aksel komme op til mig, putter ind til mig og hans lillebror, står forventningsfuldt ved siden af og venter på, at storebror har tid til at lege.
  • Når min mand kysser mig – især når han kysser mig godnat.
  • Når jeg om aftenen, inden jeg går i seng, går ind og ser til Aksel, der sover trygt for bagefter at lægge mig i min seng og lytte til Johannes’ sagte vejrtrækning i tremmesengen ved siden af.
  • Når vi kører hjem fra børnehave og Aksel knævrer løs om alle dagens oplevelser.
  • Når Johannes lyser op i hele hovedet ved glæden over at være blevet placeret foran endnu et måltid mad.
  • Når jeg har haft mulighed for at tage mig tid til at lave lækker mad eller guf til mændende i mit liv.
  • Når jeg ser søskendekærligheden mellem mine sønner. Den vokser dag for dag og er ikke til at tage fejl af – storebrors stolthed over lillebror og lillebrors forventningsglæde over hvad storebror nu finder på, er ikke til at tage fejl af.
  • Når jeg ubemærket iagttager min mand og vores drenge, der nyder hinandens selskab og glemmer den pulserende hverdag.
  • Når jeg mysser Aksel godnat og fortæller ham, at jeg elsker ham. At han er smuk og klog og dejlig. At jeg er stolt af ham og han kan blive lige det, han gerne vil.
  • Når Johannes lægger sine små tykke arme omkring min hals og putter sig ind til mig.

 

P1110480

 

I marts måned sætter jeg fokus på taknemmelighed for at slå et slag for at stoppe op og nyde alt det, man allerede har opnået, har fået eller ved, man (måske) kommer til at skabe. Se mere her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Feedback er altid godt - så skriv gerne en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Taknemmelighed - tema på bloggen i marts