Man har et standpunkt… om at træffe det rette skolevalg

I juni sidste år skrev jeg, at vi havde truffet beslutningen om, hvor Aksel skulle gå i skole. Men som bekendt har man et standpunkt, til man får et nyt. Og det gjorde vi… Vi fulgte vores mavefornemmelse og kort efter vi i december skrev ham op til vores første valgte skole, ændrede vi det. I stedet for nabobyens folkeskole, der bl.a. kunne byde på instrumentsamarbejde med kommunens musikskole, valgte vi vores lokale folkeskole. Da vi havde truffet vores oprindelige valg om...

Vores nye ugeplan

Som nævnt, har vi i fællesskab med Aksel fundet frem til et nyt ugeskema herhjemme. Det viser, hvem der har hvilke pligter, hvornår. Og i mandags startede vi på første uge med det nye skema. Selvom jeg elsker struktur, planlægning, forudsigelighed og ja, skemaer, så er jeg meget bevidst om, at ikke alle har det sådan. Nogle trives lige så dårligt med det, som jeg gør, når der ingen plan er, når næste skridt er ukendt og der ikke er visuel...

Fra sidste til første dag

I onsdags var sidste (ferie)dag. I går var første dag. Første skoledag. Det betyder, at jeg nu er mor til et skolebarn. Det er både stort, spændende og skønt.  Igår var en af de der dage, der gemmes i hjertet. En af dem hvor man som mor får en lille klump i halsen, hvor sommerfuglene basker rundt i maven og man koncentrerer sig om at være i nuet – om at mærke indtrykkene og suge oplevelsen til sig. Min førstefødte havde første skoledag....

Sidste feriedag

I dag var sidste feriedag i denne omgang. I morgen starter Johannes atter i vuggestue, og Aksel har første skoledag. Men det er faktisk helt okay, at hverdagen begynder igen. For første gang i næsten seks uger var begge drenge puttet til tiden og klokken halv otte kunne vi komme igang med de praktiske gøremål inden sengetid. Madpakker, røre koldhævet dej, ordne affald, fodre dyrene og lukke af for natten. Nu sidder jeg i sofaen med en træt datter i...

Første dag alene med alle tre børn

I dag har været min første hele dag alene med alle tre børn. Fra halv otte til kl.15. Ikke en umulig opgave, men en udfordring. I hvert fald når man gerne vil være der 100% for alle hele tiden.  Det gik godt, selvom jeg indimellem blev noget presset på min tilstedeværelse (eller mangel på samme). Heldigvis kan man rigtig meget, når man snart skal i skole og i efteråret fylder seks år, så Aksel har været en rigtig god hjælper...

Forlængt barsel

Vi har denne gang valgt at forlænge vores barsel. Med otte uger. Så i stedet for den slutter midt i maj næste år, snupper vi lige hele juni med. Derefter holder vi sommerferien. Og så – starter Dagmar i pasning. Næsten 14 måneder gammel. Det føles virkelig godt. Priviligeret. At vi har muligheden. At vi kan gøre brug af den. Det betyder, at der kan være en ro omkring Dagmar, selvfølgelig, men også omkring vores familieliv generelt. Det giver så meget...

Børn og pligter

Jeg synes, at børn skal hjælpe til derhjemme. Og børn i (næsten) alle aldre kan få deres egne opgaver. Det væsentlige er, at børnene får opgaver svarende til deres alder. Ligesom de skal have den voksenhjælp, der er nødvendig for, at de kan gennemføre og lykkes. Det er generelt vigtigt for os, at vores børn forstår, at i vores familie hjælper vi hinanden. De skal vide, at når vi er fælles om tingene, kan vi nå mere og samtidig gøre...

Tirsdagstanker #1

Mødregruppe I dag var anden gang, vi sås i den tredje mødregruppe, jeg er med i. Det er sjovt så forskellige den slags netværk kan være. Vi er vidt forskellige kvinder sat sammen i en gruppe, fordi vi er blevet mødre inden for samme periode og bor i samme område. Det er interessant så forskelligt vi gør tingene, hvad vi prioriterer og vægter – både i forhold til vores børn, men også vores liv i øvrigt.   Tid i hverdagen...

Ked af det ved aflevering

Dette glade livstykke har fået en “dårlig vane” – han bliver ked af det hver dag, når han skal afleveres. Han er glad herhjemme om morgenen, han er glad når vi kører derop, når vi parkerer, mens vi afleverer Aksel og mens vi går på vuggestuen og afleverer madkasser og ud i garderoben med hans tøj. Men så – i det jeg skal gå, bliver han helt ulykkelig. Det har stået på i nogle uger nu og jeg havde haft...

Et nyt kapitel – for tredje gang

Igår sagde jeg på gensyn til alle mine kollegaer. Det var underligt. Som at lukke en bog midt i det hele. Om lidt over et år slår jeg igen op i bogen, men jeg kender ikke handlingen på alle de mange sider, jeg springer over. Springer over fordi jeg nu er på barsel. Eller ferie faktisk. I tre dage og så på barsel fra på torsdag. Der har været ekstremt hektisk på mit arbejde i den seneste tid og jeg...
Older posts